Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 225
ugæstfri Landskaber, han skulde drage igennem, havde med en Omhu
som aldrig før sørget for Forplejning og udstyret sin Armee saaledes,
at den efter al menneskelig Beregning maatte kunde naae Smolensk.
Thi længere mod Øst havde Napoleon oprindelig ikke tænkt paa at
gaa i 1812; i et Opraab til Soldaterne kalder han den paabegyndte
Krig for den 2den polske Krig; det var hans Hensigt i indeværende
Aar at benytte sig af Polakkernes Rejsning i Lithauen og først tidligt
i 1813 at gaa videre mod Moskva. Men Skæbnen vilde det anderledes.
Da hans uhyre Masser den 24de Juni begyndte at gaa over Niemen
og som en vældig Kile trængte ind i Landet, vovede de russiske
Førere, Barclay og Bagration, ikke at modtage Slag. Og saaledes gik
det vidunderlig nok til, at hans Overlegenhed blev ham skæbnesvanger.
Thi kun ved ,et godt Slag’, som Napoleon udtrykte sig, o: ved en af
gørende Sejr, lig den ved Austerlitz, kunde han haabe at ødelægge
den fjendtlige Hovedstyrke, som ellers senere vilde kunne stille sig
imod ham, nåar hans Tropper var udmattede og forkomne. Saaledes
bragte hans Overmagt den underlegne Fjende til at trække sig tilbage
og derved unddrage Napoleon den Afgørelse, han længtes efter.
Hans Forhaabninger om at finde Bistand og Understøttelse ved en
Rejsning af Polakkerne i Lithauen gik heller ikke i Opfyldelse. Thi
det, som alene kunde bringe dem over paa hans Side, nemlig Erklæ
ringen om, at Kongeriget Polen eksisterede paa ny, turde han af Hen
syn til Østerrig ikke udtale.
Den 28de Juni rykkede Napoleon ind i Vilna, som Czaren kort før
havde forladt. Han seiv førte Midterkolonnen mod General Barclay; Mac
donald (Portræt, Side 143) førte venstre Fløj mod Wittgenstein i Retning
af Riga, og Schwarzenberg højre Fløj mod General Bagration. Men Rus
serne trak sig overalt tilbage. Napoleon brændte af Begærlighed efter
at tvinge dem til at modtage Slag, men alle hans Planer strandede. Ved
Drissa i Midten og ved Vitebsk i Slutningen af Juli kom det til blodige
Sammenstød, men kun med Bagtroppen af den stadig reiirerende Hær.
Og var det end klart, at Napoleons Unclergeneraler, særlig Kongen af
Vestfalen, havde nogen Skyld deri, saa var det ikke mindre tydeligt,
at Kejseren seiv ikke var den samme Mand som før. Hans tidligere
Hurtighed i at fatte Planer og straks udføre dem var borte; men
hvilke Lidelser havde han ikke ogsaa gennemgaaet fysisk og moralsk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
