Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 71
— Tascher de la Pagerie — født paa Øen Martinique, og føjede til
sit elegante Pariser-Væsen noget vist exotisk, som sjælden undlod at
gøre Virkning paa Mændene. ,Uden at man egentlig kunde kalde
hende smuk/ fortæller en Veninde om hende, ,var der over hele
hendes Person en særegen Ynde. Hendes Træk vare fine og har
moniske, Blikket blidt, og hendes overordentlig lille Mund skjulte be
hændigde uskønne Tænder. Hendes lidt brunlige Hudfarve dækkedes
af den røde og hvide Sminke, som hun fortræffeligt forstod at anvende
Hun havde en udmærket Figur, hendes Former vare fine og slanke;
seiv den mindste af hendes Bevægelser var let og elegant . . . Hun
var Godheden og Velviljen seiv, besad en overordentlig Ligevægt i
Sindet og havde meget let ved at glemme, hvad Ondt man havde
villet gøre hende. Men hun var en Kvinde uden Aand. Hun var Kreoler
inde og Kokette, og hendes Opdragelse meget forsømt. Hun vidste imid
lertid, hvad der manglede hende, og gav sig aldrig Blottelser i en
Samtale. Hun besad en fin, naturlig Takt, forstod at sige Folk Behage
ligheder og havde en udmærket Hukommelse, hvilket er en meget
nyttig Egenskab for højtstillede Personer. Desværre manglede hun
Sjælsstorhed og Alvor i Følelsen."
Bonaparte blev straks forelsket i den indtagende Fru Josephine og
forelsket, som kim en Mand med hans mægtige Lidenskaber kunde
blive det. Hun har næppe været længe om at opdage det og ses
ogsaa at have skænket ham nogen Opmuntring. Det fremgaar til
strækkelig tydeligt af følgende Billet til Bonaparte, skrevet den 6te
Brumaire IV (27/10 1795).
,De kommer ikke mere og besøger en Veninde, som holder af Dem.
De har ganske forladt hende; deri gør De stor Uret, thi hun er Dem
ømt hengiven.
Kom i Morgen, Septidi, og spis Frokost hos mig. Jeg maa se Dem
og tale med Dem om Deres Interesser.
Godnat, min Ven, jeg omfavner Dem.’
Den smukke Dame har sikkert følt det mislige ved at sid de Enke
med 2 Børn i saa urolige Tider. Under Rædselsherredømmet havde
hun seiv paa Grund af sit Adelskab været fængslet og dødsdømt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
