Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 NAPOLEON
i den ud paa at sikre Landet en rolig Udvikling; dette søgtes opnaaet
ved at give Forfatningen et saa konservativt Snit som foreneligt med
de republikanske Former, bl. a. ved at forhindre de revolutionære
Klubbers Herredømme over Masserne; Jakobinernes Klub var alt
3/4 Aar i Forvejen bleven lukket. Den lovgivende Magt blev lagt i
Hænderne paa den lovgivende Forsamling, hvis ene Afdeling, ,De
yngres Raad’, der skulde beståa af 500 Medlemmer, skulde forfatte
Lovene, medens den anden Afdeling, ,De ældres Raad’, paa 250 Med
lemmer, skulde vedtage eller forkaste dem. I de yngres Raad sattes
30, i de ældres Raad 40 Aar som Valgbarhedsalderen; Medlemmerne
af det sidste skulde tillige være Familiefædre. Af de ældres Raad
valgtes de 5 Direktører, der var i Residd eise af den udøvende Magt;
af dem skulde 1 afgaa hvert Aar.
Denne Forfatning vakte store Forhaabninger hos alle Tilhængere af
Kongedømmet. Der aabnedes dem derved Udsigt til efterhaanden og
ad lovlig Vej ved Valgene at opnaa Overvægt i den lovgivende For
samling og derved muliggøre en Tilbagevenden til Monarkiet. Men da
Konventet ikke agtede at sætte den dyrt erhvervede Frihed paa Spil
og for enhver Pris vilde redde Republikken, vedtog det i en Tillægs
bestemmelse til Forfatningen, at de to Tredjedele af den lovgivende For
samling skulde vælges blandt Konventets egne Medlemmer. Det vilde
herved danne en naturlig Overgang til Direktoriet og sikre sig den
overvejende Indflydelse paa Udviklingen i den nærmeste Fremtid.
Det var let at forudse, at denne Overgangsbestemmelse ikke vilde
kunne sættes igennem uden Modstand. Tidligere havde Reaktionen
mod Konventet kun viist sig i Provinserne; efter den 9de Thermidor
havde den bredet sig i Paris og havde nu naaet en betænkelig Højde.
De Kongeligsindede havde til Trods for det dem tilføjede Nederlag paa
Quiberon ikke tabt Modet, men pustede efter Evne til Misfornøjelsen, og
ude fra Vendée lod Chouanerne atter høre fra sig. Alle Vegne ulmede
Oprøret, og Overgangsbestemmelsen blev for alle Fjender af Konventet
Signalet til en almindelig Rejsning. Emigranter og Royalister strøm
mede i Mængde til Paris og anlagde Chouanernes Kendemærke; den
20de Fructidor (6te August) vedtog 44 af Paris’s 48 Valgkredse den
nye Forfatning, men forkastede Overgangsbestemmelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
