- Project Runeberg -  Napoleon /
10

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NAPOLEON
10
at skifte Standpunkt. Hun var en fuldblods Korsikanerinde, stolt, modig,
viljekraftig og beregnende, stor i sine Følelser, med en vis Højhed
og Fribaarenhed i sin Optræden og dog tillige udstyret med en over
ordentlig Sans for Orden og Nøjagtighed.
Disse sidste Egenskaber vare uvurderlige for Husfruen i Carlo
Buonapartes Hus, hvor Børneflokken stadig voksede, medens Ind
tægterne snarere blev mindre end større. Tilmed maatte man føre Hus,
thi Carlo var Medlem af den korsikanske Junta, og Fru Letitia fik rig
Anvendelse for sin medfødte Evne til at spare. Som en klog Husfader
gjorde Carlo derfor det mest mulige ud af sit venskabelige Forhold
til de franske Myndigheder og særlig til Kommandanten. Ved dennes
Hjælp opnaaede han da ogsaa, da han i 1777 som Medlem af en
Deputation fra den korsikanske Adel var i Versailles og havde Audiens
hos Ludvig XVI, forskellige Fordele, bl. a. en Friplads for sin Søn i
den kgl. Militærskole i Brienne. Samtidig fik han, ligeledes ved sit
Venskab med Familien Marbeuf, endnu to Fripladser for sin ældste og
tredjeældste Søn, Joseph og Lucien, paa Kollegiet i Autun, hvor den
første i al Fald skulde lægge sig efter Teologien. Saaledes var der
foreløbig væltet en Sten fra Forældrenes Hjærter med Hensyn til de
tre Drenges Opdragelse.
Som enhver, der er barnefødt i en Søstad, har Napoleone sikkert
som 6—7 Aars Dreng tumlet sig ved Havnen, i Baade og paa Skibe,
og dette sammen med hans dumdristige Mod, hans Uforfærdethed
og voldsomme Væsen har sandsynligvis fra først af givet Faderen
den Tanke, at han skulde til Søs. Da aabnede der sig ved den kgl.
Friplads i Brienne Udsigt til, at han kunde blive Søofficer, og i denne
Retning gik alle Planer nu. Og saa tydeligt have disse Anlæg vist sig
hos Drengen, at man forlod den ellers altid fulgte Regel at lade den
ældste Søn som Familiens vordende Overhovede gaa den militære Vej.
Ni-ti-Aars Alderen var almindelig fastsat for Optagelsen paa de kgl.
Militærskoler. Der var derfor i 1778 ingen Grund til at have den lille
Vildbasse gaaende hjemme længere, og i December s. A. slog Afskedens
Time. Carlo Buonaparte gik med sine tre Sønner om Bord paa et Fartøj
i Ajaccios Havn; under Familiens Vinken, Afskedstaarer og Tilraab
om en lykkelig Rejse lagde de fra Land, og snart stod Skibet, med
Napoleone om Bord, for fulde Sejl ud i den vide Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free