Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ildskriften læses endnu paa Krønikens evige Tavler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Trompeteren kastede sig ned over Vennen og
løftede hans Hoved.
»Erikson — Fargubbe!« hviskede han; »I drog
mig op og var god mod mig — De siger, en Hile
Bøn gør godt — aah hvad, en lille en til Jesus?«
»Sludder, Hvalp!« stønnede Erikson. »Himlen
er for Præsterne og de gamle Svæklinge og
Dydspatronesser og Lumperne, som krøb om paa
deres Knæ. Helvede, det er for os prægtige
Krigskarle og de hvidbrystede Tyrkinder — hu
sker du hende med de røde Læber, som vi
slagtede dernede? — Til Helvede gaar ogsaa
Kong Carl; med ham vil jeg gaa. — Nu op
med Trompeten, Månsson! Lad dem høre dernede,
hvem der kommer«.
Erikson sank sammen.
»Spring ind med Olaug i Peder Wærns Have;
Laagen staar aaben. Imens holder jeg Svensken
Stangen«, sagde Jørgen, idet han fo’r ind mod Fjen
den, svingede Bøssekolben over sit Hoved som et
snurrende Hjul og opnaaede saaledes et Øjeblik at
spærre den trange Gyde.
Halvor såtte med et Spring ind gennem Porten
med den unge Pige i Favnen og stængede forsvar
lig efter sig. Da Jørgen saa Laagen lukkes efter de
unge, gjorde han omkring og fo’r op ad Gaden,
forfulgt af Svenskerne. Olaug støttede sig mod
Plankeværket og fulgte med Spænding dette Op
trin uden for Muren.
»Hvad gør du her paa Gaden, Olaug, mellem
Krigsfolket?« spurgte Halvor barsk og heftigt.
Hun skælvede og brast i Graad, da hun saa
Jørgen flygte; for første Gang i alle disse Maane-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
