Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brændetyven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
»Tag kun Drengen med dig, Klokker«, hen
kastede Bjørnstad. »Som du vel har hørt, kommer
jeg ikke selv til at deltage i dette Felttog; men det
giver Minder, som enhver ung Nordmand har godt
af at eje«.
»Du er en mærkelig Mand, Bjørnstad«, sagde
Klokkeren; »du ofrer heller dit Liv og dines Vel
færd i denne frugtesløse Kamp mod Landets Øv
righed, den, du kalder vor Voldsherre, end giver en
Tomme efter, og saa banker dit Hjerte dog saa varmt
for alt godt og storte.
»Du mener maaske, at jeg skulde gøre Bod som
en gammel Kærling og sidde uden for Kirkedøren
og male Haandkværn eller lade mig forvise til en
eller anden Landsby oppe nordenfjelds?« spurgte
Bjørnstad spottende.
»Den Plads, jeg bød dig i Gaar som Opsyns
mand ved Hollen Malmgruber i Telemarken, kan
ikke kaldes Landsforvisning. Tro mig, du maa
herfrå, Bjørnstad; du staar som den forlisende paa
Vraget og ser den nære Strand, men vil ikke redde
dig over ved et Spring«.
»Det Spring skiller mig ved mig selv, derfor
springer jeg ikke«, svarede Bjørnstad. »Skuden, jeg
styrer, er min egen. Heroppe paa Fjeldet er norsk
Frihed, og den skylder jeg alene mig selv. Her er
mit Land«.
»Dit Land —,« gentog Klokkeren tøvende med
et sørgmodigt Smil. »Men hvor er dine Lands
mænd?«
»Ja, hvor er Landets andre Sønner? De er der
nede i de trange Gyder; de kryber og svanser for
fremmede Embedsmænd. Jeg er en Søn, der ikke
har svigtet mit Land, og først gennem saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
