Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN NY FERIEFART
af fiskere og kjøbmænd ombord, fortællinger fra de store
fiskerier deroppe, når tusen både er sammen, når fisken eller silden
står så tæt, at båden løftes, og man kan øse ind med have og
hænder, eller fortællinger om de store uvejr, der jager bådene
milevidt bort; der, hvor de driver hen, sker der et overfald af
forfrosne og forsultne folk, der plyndrer stabbur og kjøkken;
de kan ofte ikke vente, til grøden, som de koger sig i husets
storgryde, øses op, men omringer gryden, spiser med fingrene
og drikker vand til! Endvidere får du høre om forlis og
jamrende på bådhvælvet, om heltemodige prøver på at frelse, men
som ofte blot lægger hvælv ved hvælv og jamrende ved
jamrende. Da får du denne store naturs store historie.
Men midt under fortællingerne svømmer nogle efugle
fortrolige forbi og deres hyggelige historie med dem. Efuglen er
nordlændingens yndling; den er også så tam, at den ofte går
lige ind i husene og lægger sit rede under sengen, ja, op i den,
i hvilket tilfælde folkene flytter for at gi gjæsten fred. Efuglen
vil under rugningen gjerne være dækket, man indretter derfor
små skjul for den af borde og gamle både; er der kat eller
hund på gården, føres disse bort. Folkene kan ta og løfte
fuglen af redet; de fjær, den lægger omkring sig, er dens rige
tak for leje og pleje. Men ravne, kråker og måger passer på
den, når den et øjeblik vralter nedover til stranden for at svømme
og snakke med sin mage, som imidlertid ligger der på vagt.
Har de fundet redet ved at følge efter, når den går op igjen,
så står de på lur, til den næste gang stiger af; de vil nemlig
drikke æggene i sig. Men efuglen er slu; den blir liggende så
længe, at hine i sit utålmod bider og hakker i den, så skriger
den, det hører "steggen" (hannen) og kommer humpende
opover; nu blir der kamp. Får han bare tag i en af røverne, så
drager han dem under skrækkelige skrig, for hvilke de andre
flygter, baglængs og skridt for skridt ned til sjøen; han er
tungvindt, men han er kraftig, og nu dukker han kjæltringen under,
til livet går af ham. Når efuglen har fåt sine unger udklækket,
har hun stort stræv med at få dem til stranden, hele vejen
forfulgt af rovfuglene og i nød hjulpen af sin stærke ven; men
har hun først fåt dem i vandet, svømmer han straks tilhavs
både fra hende og ungerne, og med tusen kammerater ligger
han da på eventyr ude ved de yderste skjær. Hun kjæmper
videre for hans og hendes. Mister hun ungerne i disse stille, lumske
vande, som hun desværre endnu ikke tør forlade, så svømmer
hun ud efter den troløse og deler havflokkens eventyr med ham.
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
