Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham. Knud Aakre, som sad i sin stol foran Lars’s, mærkede,
der var noget påfærde, og da han intet forunderligt så foran
sig, vendte han sig om. Han så Lars, som sad nedludet over
salmebogen, ledende efter verset.
Han havde ikke set ham siden hin kvæld i mødet, og
sådan forvandling havde han aldrig tænkt sig mulig. Ti dette
var ingen sejrherre! Det tynde, bløde hår var stærkt faldt af,
ansigtet magert og sammenbidt, øjnene hule og hede,
kjæmpehalsen svundet ind til skrukker og sener. Han forstod i et
øjeblik, hvad denne mand havde gjennemgåt, grebes af en
pludselig og stærk medlidenhed, ja, følte noget af den gamle
kjærlighed til ham. Han bad for ham til gud og tog det bestemte
løfte at søge ham efter gudstjenesten; men Lars var taget bort
forinden. Knud vilde endnu samme kvæld gå op til ham.
Konen holdt ham imidlertid tilbage; Lars er af dem, sagde hun,
som neppe kan bære taknemlighedsgjæld: hold dig borte, til
han ligesom selv kan gjøre dig en tjeneste og da kanske også
selv komme!
Men han kom ikke. Han viste sig en og anden gang ved
kirken, men ellers intetsteds og omgikkes ingen. Derimod tog
han sig nu af sin gård og hele øvrige bedrift med en sådan
voldsomhed, som om han i et år vilde gjøre godt, hvad han
havde forsømt i mange; der var også dem, som sagde, at det
trængtes.
Jærnbanearbejderne i dalen begyndte meget snart. Da linjen
skulde gå lige forbi hans gård, rev han ned den del af
hovedbygningen, som vendte ud mod banen, for at bygge op en stor
og smuk altan; ti gården skulde sees. Man holdt just på
hermed, da skinnerne blev foreløbig nedlagte for grus- og
tømmerføring på banen, og et lidet lokomotiv blev kjørt op. Det var
en vakker høstkvæld, at de første grusvogne skulde drages
nedover. Lars stod på sin trap for at høre det første signal
og se den første røgsøjle; alle gårdens folk stod omkring
trappen. Han så ud over bygden, som lå i faldende sol, og han
følte, man måtte huske ham, så længe et træn brusede frem
gjennem den frugtbare dal. Der gled tilgivelse ind i hans sjæl.
Han så mod kirkegården, hvoraf en del stod igjen med kors,
der nejede mod jorden, men en del var nu jærnbanevej; han
vilde just klare sig, hvad han følte: da peb det første signal,
en stund efter kom toget langsomt arbejdende, røgen slog op,
blandet med gnister, ti det var furuved, man brændte; vinden
gik imod gården, så de derhenne snart stod i en tæt røg; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
