Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og glæde i ham. Nu må du være lydig og snil, at du kan
gjøre dit beste for ham."
Margit havde altid holdt sig lidt førlig midt i sin sorg; hun
var rødlig i ansigtet og havde ret store øjne, som så end større
ud derved, at der lå en ring om dem. Hun havde tykke læber,
rundladent ansigt og så frisk og stærk ud, skjønt hun ikke havde
store kræfter. I denne tid så hun bedre ud end nogensinde
og sang bestandig, som herides vis var, når hun arbejdede.
Så var det en søndag eftermiddag, far og søn gik ud for at
se, hvorledes det artede sig det år på marken. Arne for rundt
om faderen og skjød med pil og bue; Nils havde selv laget
dem for gutten. Således bar det opover lige mod vejen, som
førte fra kirken og præstegården ned i den såkaldte bredebygd.
Nils satte sig på en sten ved vejkanten og faldt i tanker, gutten
skjød hen ad vejen og sprang efter pilen; det var i retning
mod kirken. "Ikke for langt bort," sagde faderen. Som gutten
best for der, stansede han, som han lyttede. "Far, jeg hører
det spille." Denne lyttede med; de hørte felespil, somme tider
lagde rop og vild støj sig over, men durende opunder gik
bestandig vognrammel og hovslag; det var et brudefølge, som
vendte hjem fra kirke. "Kom hid, gut!" ropte faderen, og
Arne hørte på tonen, at han måtte springe. Faderen havde
skyndsomt rejst sig og gjemte sig bag et stort træ. Gutten
efter; - "ikke hid, men did!" Gutten bag et orekjær. -
Allerede bøjede vognrækken om birkeskogen, de kom i rasende
trav, hestene var hvide af skum, fulde folk skreg og hujede;
far og søn talte vogn for vogn; der var i alt fjorten. I den
første sad to spillemænd, og brudeslåtten klang gjennem
tørvejret; en gut stod bagpå o>g kjørte. Efter kom en kronebrud,
der sad høj og skinnende i solen; hun smilede, og munden
drog sig til den ene side; hos hende sad en blåklædt mand
med et blidt ansigt. Følget kom efter, mændene sad i
kvindernes fang, bagpå sad smågutter, fulde folk kjørte, seks paa
én hest, kjøgemesteren kom i siste vogn og holdt et
brænde-vinsanker i fanget. De drog forbi med rop og sang, for
fremstupes ned ad bakken; felespillet, skriget, vognramlen stod op
efter dem i tågen, luftdraget bar et enkelt skrig op, snart bare
dump dur, og så intet. Nils stod endnu ubevægelig; det
raslede bag ham, han vendte sig; det var gutten, som krøb
frem.
"Hvem var det, far?" Men gutten skvat lidt; ti faderen var
styg i ansigtet. Arne stod stille og ventede svar; siden stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
