Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen
223
rettet «Kantiner», hvor de og deres Modeller kunde gaa hen og spise sig
mætte for ingen eller en meget liden Betaling. Der blev ogsaa gjort For«
søg paa at aabne Udstillinger. Jeg saa et Par af disse, de var ikke gode.
Jeg selv arbeidede stadig med fuld Kraft. Jeg havde ladet Gruppen
punktere op nøgen efter en Skitze, jeg specielt havde forberedt. Saa snart
det nøgne Anlæg var gjort, gik jeg ivei med Draperingen af Kvindefiguren.
Efter nogen Tids Søgen fik jeg ogsaa dette anlagt, men da jeg nu skulde
begynde Gjennemførelsen af den nøgne unge Mandsfigur, stod jeg der og
kunde ingen passende Model finde. Alle unge Mænd var ude i Krigen.
Men paa det danske Hospital for saarede Soldater, der fandt Fru
Tscherning og Dr. Svindt, hvad jeg søgte: en norsk Sømand Egeberg, der
havde kjæmpet som frivillig, en tapper Kar, overdænget med Saar og Deko«
rationer. Han var nu saa vidt kureret, at han kunde tjene mig som Model.
I mit Atelier kom ingen ind undtagen min Hustru, hvis Raad og fine
Smag og Følelse altid har været min Støtte, min sikre Tilflugt, naar Tvivl
og Mismod tyngede mig. Et saadant Værk skabes ikke uden lange Tiders
Bekymringer. Man gjør Forandringer, river ofte ned, hvad man har staaet
Aar og stridt med. Vort Ler er et plastisk Materiale, det giver efter for det
mindste Tryk: et Øiebliks Feilgreb kan bevirke uoprettelige Ødelæggelser
af hele store Arbeider. Ak, det er hændt mig saa ofte. Flere Gange ved
denne Gruppe var jeg nær ved at fortvivle. Lykkelige, Skriftkloge, I som
kan takke Gud, fordi I ikke er som jeg, arme Tolder og Synder i Kunsten!
I 1916 blev jeg 70 Aar, det kom rent bag paa mig, jeg havde selv glemt
det. Og saa kom de og gjorde en stor og stadselig Fest for mig, hele den
danske og norske Koloni i Paris. Midt under Krigens Rasen omkring i Ver«
den gjorde de saa megen Ære paa mig, alle disse elskelige Mennesker. De
glædede mit gamle, evigt unge Hjerte med al den Kjærlighed, de viste mig.
Jeg har været med paa saa mangen en Fest for andre, selv været med
til at ordne det, men aldrig har jeg set nogen saa smuk som den, mine
Masser af Venner gjorde for mig.
Danmarks og Norges Ministre holdt Festtaler, udmærkede Taler begge
to. Jeg selv var jo blevet forberedt paa det paa Forhaand, saa jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
