Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig en Del Aar, hvori jeg ikke naaede frem til
at blive mig selv ...»
Føler man ikke Ibsens hele Uafhængighedstrang
og Ensomhedsfølelse igjennem det ironiske
«det Kostspielige ved at holde Venner», og ligger
der ikke i de anførte Ord en Hovedforklaring af
Aarsagen til det forholdsvis sene Gjennembrud af
Ibsens Originalitet. Han har, som jeg ovenfor
hævdede, øjensynlig begyndt sin Bane uden
overvættes Selvtillid.
Og som Venskabet under visse Omstændigheder
kan blive en Hindring for Individets
Selvstændighed, saaledes Ægteskabet. Derfor vægrer
Nora sig ved at ansé Pligterne mod sin Mand og
sine Børn for sine helligste Pligter; en helligere
Pligt har hun imod sig selv. Derfor svarer hun
paa Helmers: «Du er først og fremmest Hustru og
Moder»:
«Jeg troer, at jeg er først og fremmest et
Menneske — eller ialfald at jeg skal forsøge paa
at bli’e det».
Ibsen deler med Kierkegaard den Overbevisning,
at der i ethvert enkelt Menneske slumrer en
Kæmpesjæl, en uovervindelig Magt; men han har
den i en anden Form end Kierkegaard, for hvem
Personlighedens Værd er et overnaturligt, medens
Ibsen staar paa det Menneskeliges Grund. Mennesket
skal hos ham blive enkelt ikke for højere
Magters Skyld, men for sin egen. Og da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
