Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Med glødende veltalenhet uttrykte Annie Besant
i utallige foredrag og brochurer Indiens følelser i
disse kritiske år:
~Var det slik de hvite nationer så på Indien?
Var det derfor Indiens sønner blev behandlet som
utskudd ute i verden? Betød et fremmed åk uut
sigelige ydmygelser utenfor Indiens grænser?
Indiens, det ariske moderlands, stolthet våknet.
Hadde det ikke en civilisation som strakte sig
såmange årtusener tilbake i tiden, at de hvite racers
kultur, avlæggere av den indiske, i sammenligning
med den, skrev sig fra igår?
Hadde ikke den indiske nation været rik, sterk,
uavhængig, mens disse vandret nøkne i sine skoger
og feidet mot hinanden?
Hadde Indien ikke levet som en likemand med
verdens mægtigste nationer i en fjern fortid, da Ba
bylon var verdens under, da det myldret av menne
sker i Ninives gater, da Egypten behersket verden
med sin visdom, da Persien var et mægtig keiser
dømme og da græsk filosofi blomstret frem som en
avlægger av indisk filosofi, da Roms stolte matro
ner klædte sig i indiske tøier? . . . Hadde ikke ver
dens guld strømmet ind i de indiske skatkamre?
Og nu var Indien fattig.
Hadde ikke mæktige verdensriker, som nu var
en saga blot, sendt ambassadører til det indiske hof?
Og nu var Indien slave av en liten ø langt,
langt der nord.
Indien hadde sovet, drømt. Men nu våk
net det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
