Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Om Kammerherre Bernt Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Kronprinds Fredrik og Kronprindsesse Maria, — for
hvem Bernt Anker følte stor Beundring og hvem han som et
Tegn herpaa testamenterede endel af sine Pretiosa. — engang i
Slutningen af Aarhundredet havde sendt deres Portræter til
Kristiania for at ophænges i Byens Festivitetslokale — gik
Bernt Anker derhen for at se Billederne, tog derpaa en
Blyant og skrev paa Bagsiden af Rammen paa Kronprindsessens
Portræt følgende:
Dit Smil er alle Dyders Tolk —
Lyksalig Prinds — lyksaligt Folk!
——————
Da Bernt Anker en Aften gik forbi sin Eiendom Sommerro,
som laa der, hvor senere Gartnerboligen i Kristiania Slotspark stod
mødte han Husmandens Datter, Karen, der gik barfodet og
verkensklædt og drev Kjøerne hjem. Da fik han pludselig
den Idé at klæde hende op, gav hende Penge, Værelser i
Palæet og Hest og Gigh til sit Brug. Karen Sommerro
begyndte nu at tro, at hun med Tiden skulde blive Frue i Huset
og tiltog sig Myndighed over Folkene i Palæet og paa
Waisenhuset. Men da Anker reiste til Kjøbenhavn, forlovede hun
sig med en rysk Musikant, som hed Køhler. Imidlertid kom
en rig Engelskmand til Byen, han foreslog hende at følge med
ham til Italien og afsted gik det udover Egebergveien! Men
nogle Mile fra Byen, mødte de uheldigvis eller rettere sagt
heldigvis Bernt Anker, som kom hjem fra Kjøbenhavn. Karen
søgte nu at skjule sig i Vognen, men blev bemærket af
Ankers Tjener, hvorpaa de førte hende med sig tilbage til
Kristiania. Næste Dag kaldte Anker hende ind til sig og spurgte,
om hun ikke elskede Køhler, som hun var forlovet med, og
om hvorledes hun i det hele taget kunde falde paa at løbe
bort. Men Karen svarede: „Jeg har aldrig elsket nogen og
vil aldrig ægte nogen uden Kammerherren!“ — „Nei, nu bliver
det for galt“, sagde Bernt Anker, „gaa fra mine Øine!“ Karen
gik da hylende bort og giftede sig efter Ankers Død med en
at hans Forvaltere og skal have opført sig vel som Hustru og
Husmoder.
For at blive færdig med Bernt Ankers Kjærlighedsaffærer,
vil jeg nu fortælle om hans Forlovelse med den deilige Frøken
Louise Falbe. Det var i 1804. Fra Begyndelsen af dette Aar
førte Bernt Anker et fyrsteligt Hus i den danske Hovedstad
og kom ogsaa selv meget paa høiere Steder; saaledes viste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:52:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/berntanker/0018.html
