Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
i idag at rive ned det billed, han igår bekran
sede . . . Jeg døvede min smerte, min skuffelse
i denne ødelæggelseslyst og nød samtidig
en bitter triumf over din formentlige tilside
sættelse af mig . . . Ikke forsætlig, af fri villie,
har jeg forbrudt mig . . . Aldrig har det været min
hensigt at skade dig, at trække dig frem for offent
ligheden, at fornærme dig . . . Jeg er da ikke
noget siet menneske . . . Maske er jeg en
fusentast, men jeg er ingen slyngel.«
Mathilde reiste sig. Det lod ikke til at hans
hede, veltalende ord havde ovet nogen virkning
på hende.
»Jeg tror dig ikke. Nei, ikke naivt og
uforvarende, men med fuldt bevidst digterisk
egoisme har du udbyttet et forhold, der var
sandt og skønt, for skønt til slig at profaneres
. . . A, jeg kunde rive mig seiv i stymper og
stykker, når jeg tænker på, hvordan du har
vrænget den stygge side ud af alt, hvordan du
har misbrugt dit intime kendskab til min karak
ter til at træffe mig der, hvor du vidste, jeg
best kunde såres . . . Fortiden er besudlet . . .
Hvert kærligt ord, vi tidligere vekslede, får i
mindet en brod, hvert udvekslet håndtryk blir
en fornærmelse . . . Jeg kunde vaske mine
hænder atter og atter, når jeg mindes, at dine
har berørt dem —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
