Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
i Synet paa den skælvende, blege Almuesmand og drev
ham en Kindhest, saa der stod Gnister af den.
Drabanterne sprang til, og medens Bispen gik op og
ned ad Gulvet, skummende af Raseri, hørte Bent
derudefra Karlenes Latter og de dumpe Drøn af Slagpaa en Ryg.
Det var Bispens Folk, der viede Præsten i Bispegaarden.
Joachim Rønnow blev Bent vår. »BentI« sagde han
og strakte Armene ud, »ved Jupiter, en Glæde. Her ser du
mig i mine Embedspligters slidfulde Røgt, saaledes vier
jeg de Satans Prædikanter, som det holstenske Regimente
har stampet op af vor hjemlige Grund og som opvækker
Folket til Strid og Kiv med Haansord og Skænds Tale.
Nu ligger Stodderkongen med Næsen i Vejret og nu skal
vi nok faa Skik paa Præsteskabet i Sjællands Stift. Jeg
har ikke noget mod Prækere, men tudende Ulve i Kirken
vil jeg ikke taale. Velkommen Bent, det gør ordentlig
godt at se en kær Ven igen.«
Bent tog Bispens Haand, og Rønnow lagde den venstre
Haand over hans. »Saadant kendes ikke i Frankrig,«
sagde han.
»Nej,« sagde Bent smilende. »KongFrans indvier
Prædikanterne med Ild. Eders Naade bruger Vand.«
»Pokker og Franzoser ramme det usle Rak,« sagde
Bispen. — »V; vil ikke tænke mere paa det. Kom Bent,
Middagsbordet staar beredt, og jeg vil knække Halsen
paa en god Flaske Vin, jeg flk af Kansler Duprat paa min
sidste Sendefærd. Vi vil tale om Frankrig og glemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
