Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandt hadde en jul forært far og mor et
litografi i ramme. „Damen med fjærhatten“ av Rubens.
En dag Marcus og jeg var alene med ham i
stuen forklarte han os dette billeds farver. Og
som alt, Brandt beskrev, blev det nærværende
og levende for mig —. Han vendte sig mot os
og spurte:
„Og hvem ligner hun, Benedicte?“
Jeg saa det straks. Den smale, buete
næseryggen, blikket som glir blankt til siden, lyttende,
kanske usikkert ... men det var hænderne som
mest lignet mors —.
Og mors navn kom villig til mine læber ...
Da saa Marcus paa mig. Og blikket i hans
lyse, svaksynte øine stanset mig.
„Det ligner ingen,“ sa jeg.
Brandt lo og gik mot vinduet.
Et sekund efter faldt litografiet mot gulvet og
knustes. Marcus satte foten paa det ...
For mig blev Brandt troldmanden, som gjør
døde ting levende. Det som før hadde staat, sank
— nyt land skjøt frem.
Til han kom hadde jeg levd fra haand i
mund — hadde som konglen omklamret det
tilfældige, den ene hændelse, det ene billed som
kom mig i syne — hadde omspundet alt det
nærmeste. Og jeg var færdig med det; jeg begyndte
at kjende lede.
Skolearbeidet hadde aldrig tat mig — nu
kjedet det mig; det var sinkerne, de tungnemme det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
