Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 den belgiske verdensliteratur
NORRIS. Han var ingen Slave af den realistiske Parole,
HdP fl V t"t fundet det naturlige Løsen for sit
SA T
?^ i MPe,rament Hans Sind er Flanderns
med dets gamle Modsætninger, vild Kødelighed og
den blideste Mystik. Han døde Juni 1913 paa en af
de overdaadige Sommerdage, han var en Mester i
at skildre, og Lyrikeren GEORGE RENCY fortæller, at
Rosenfloret paa hans Riste opduftede Gaderne længe
efter, at Ligtoget havde passeret. Saaledes vejrer man
ogsaa hans Digtnings hede Sommerdufte i hele den
nyere be giske Romankunst, lige fra den ubændige
Sensualist GEORGES EEKHOUD, Vestflanderns Digter,
til EUGENE DEMOLDER, der i Mesterværker som La
Koute dEmeraude (blandt hvis Figurer man ikke for
intet møder selveste Rembrandt) har drevet Ordmale-
rieJ^ oUnft °P dens yderste Fuldkommenhed.
4- nfT V?v, cndn,u, — den nuværende Justitsmini-
ster CARTON WIART blandt andre — og den moderne
iransk-belgiske Literaturs nævneværdigste Prosaister
er opregnede. Poeterne, derimod, er utallige. De mVld-
rede frem i Firsernes Begyndelse ide snart mangfoldige
Mlvæ\Y/JA dtr~,eft
I
er at den for tidligt afdøde
MAX WALLER havde brudt Isen med sin Jeune Bel-
gique — trylledes frem til Modvægt imod Dagspressens
reaktionære Kritikere.
Sine Forbilleder fandt disse unge Talenter snart i
den iranske Parnaspoesi og snart i Symbolismen, og
først og fremmest — hvad der synes en Mellemting
imellem Skæbnens Ironi og en højere Retfærdighed —
1 j ^er 1 levende var blevet skuffet
saa dybt af Belgien. Lad os indrømme, at somme af
disse Lynkere forholdt sig lovligt imiterende til deres
orbilleder. Det gælder i nogen Grad den akademisk
korrekte VALÉRES GLLLES og den fine Metriker ALBERT
CJIRAUD, og det gælder i Særdeleshed IVAN GLLKIN der
som Teoretiker og Organisator har indlagt sig For-
tjeneste af Poesien, men om hvis Vers man ikke af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
