Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Sprog, af Kr. Nyrop, Professor ved Københavns Universitet - IV. Flaminganterne og Pangermanismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de to sprog
af sin inderste ubevidste Tanke, Tanken om den stolte
" VM a alle germanske Stammefrænder, en
1 anke, hvis Virkeliggørelse synes vor Tid forbeholdt
^ Oversælteren tør dog ikke helt tage Coster til Ind-
tægt for sine egne pangermanske Tilbøjeligheder; han
gør følgende overraskende Tilføjelse: „Hermed være
"ken for fc83« Coster viWe være traadt i Skran-
ken for Belgiens Tilknytning til Tyskland. Hans Fæd-
relands sørgelige Historie gjorde, at han skinsygt vaa-
„gede over dets Frihed og var paa Post mod enhver
"LUTP, g T V?d’ om ikkc den forblindede
„belgiske Regerings skamløse Ophidselse i Slutningen
„af Sommeren 1914 ogsaa havde kunnet bibringe ham
„den helt urimelige Opfattelse, at den tyske Hær var
„kommet for med brutal Magt at ødelægge Belgiens
„Selvstændighed. Men havde han faaet Øjnene op for
„det franske Intrigespil der lurede bag det hele, saa
’ VTJ Mening ikke været tvivlsom!"
1, k®11 man næppe drive Kynismen; men det
skal dog endnu omtales, at Oversætteren paa Omslaget
betegner Coster s Roman som „dette Mesterværk fra
genvundne tyske Lande".
Den litterære Annexion er blevet fortsat. I Begyn-
delsen af indeværende Aar har det nævnte Berliner-
torlag udgivet en tysk Oversættelse af Hendrik Con-
frTJw S1 £i°T 1 yl
a
a
m
s
?he Leeuv" med Handling
ra det 13de Aarhundredes Krige i Flandern. Over-
sætteren synes aabenbart at mene, at Conscience kan
sidestiUes med en senere Tids fanatiske Flaminganter
og tager ham til Indtægt for sit tysk-flamske Synspunkt.
1 en Efterskrift, hvor han, mærkelig nok, ganske synes
at glemmeBegivenhederne i Efteraaret 1914, berømmer
v*u i’?mj n ^ne for den t,glødende Fædrelandskær-
liglied den Evne til uforbeholden Selvopofrelse",
denTrofasthed og den Heltekraft, de har lagt for Dagen
— i det trettende-fjortende Aarhundrede. Om disse
skønne Egenskaber mener han, at de ligefrem er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
