Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Sprog, af Kr. Nyrop, Professor ved Københavns Universitet - II. Flamsk Sprog og fransk før 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de to sprog h l
antiklerikale Synsmaade stræber efter at omforme
Skoler og Forvaltning i Overensstemmelse med en
Jakobinerrepubliks Krav.
Kampen mellem de to Sprog gaar i Virkeligheden
langt tilbage i Tiden. Den begynder ikke med 1830,
som det saa hyppig er sagt; den kan paavises allerede
i det 16de Aarhundrede, da Reformationsbevægelsen
naaede Belgien. _
Haand i Haand med den religiøse Bevægelse gik en
humanistisk. Flere af Protestantismens Apostle var
fremragende Filologer, der med Iver studerede ikke
blot de gamle Sprog, men ogsaa de moderne. HENRY
ESTIENNE var saaledes en varm Forkæmper for Fransk.
Paa lignende Maade gaar det i Flandern, hvor pro-
testantiske Humanister tager sig varmt af Folkesproget
ved at forbedre dets Ortografi og berige Ordforraadet.
Herved ydes der den flamske Nationalfølelseen virksom
Støtte, og den genopvaagnede Selvbevidsthed faarsnart
flere praktiske Udslag.
I 1565 fremsatte flamske Byer, hørende til Fyrsten-
dømmet Liége enKlage over, at der blandt de 14Raads-
herrer, der udgør Appelretten i Hovedstaden, ikke fin-
des 7, der kan Flamsk.
I 1651 bebrejder Raadsherreforsamlingen i Brabant
Magistraten i Bruxelles, at den har afgivet en Indberet-
ning til den paa Fransk.
Omtrent samtidig protesterer Kommunen i Ypres
mod Valget af en Biskop, der ikke kunde Flamsk.
Fra fransk Side mødes disse Bestræbelser med en
vis Uvilje. Det kræves, at Flamlændere, der vil opnaa
høje Embeder (des fonctions honorables) maa kunne
Fransk; og i 1778 forbyder en Forordning Anvendelsen
af Flamsk ved Retten i Corzwaren. Desuden udgives
der Satirer, der søger at latterliggøre Flamlænderne og
deres Sprog.
Det kan saaledes ikke siges, at den flamske Bevæ-
gelse til en Begyndelse havde særligt Held med sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
