Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 39
af væverstole eller valkekar, ødelægges ubarmhjærtig;
ingen konkurrence tåltes. Det er imidlertid ikke blot
over det åbne land, men også over de mindre nabo-
byer, at de tre storstæder — de drie leden van Vlaen-
deren — tilriver sig magten. Briigge har i 1303, under
kampen med Philip den smukke, kommandoen over
27 omliggende kommuner, fører der tilsyn ogudnævner
øvrighed. I den følgende tid organiseres dette. Under
grevens protest deles Flandern så at sige i tre amter,
hvor hver af de tre „gode" byerhartiltaget sig en tilsyns-
retikke blotmed det økonomiske liv, men også med rets-
og militærvæsenet. Artevelde ind- og afsætter egen-
mægtig øvrighed vidt omkring. Truer en kommune
med at svigte, besættes den øjeblikkelig. I byernes
egne indre anliggender tåles naturligvis end mindre
nogensomhelst indblanding fra grevens side, selv ikke
den lovhjemlede.
Det var ydrepolitiske begivenheder, som skulde
fuldbyrde denne udvikling. I 1330erne trækker det
sammen til det store opgør mellem Frankrig og Eng-
land, der siden fortsættes igennem et fuldt århundrede.
Årsagerne til disse lOOårskampe kan ikke nærmere
udredes på dette sted. Bortset fra dynastiske tvistig-
heder havde Englænderne især økonomiske grunde til
at sætte alt ind på at bevare deres besiddelser i det syd-
vestlige Frankrig, der forsynede dem med en række
artikler.
Flanderns betydning under en krig mellem Frankrig
og England havde man længe været klar over. Ved
Briigge kunde engelske tropper bekvemt landsættes, i
Briigge kunde den franske konge få ram på de engel-
ske købmænd, og den flanderske industri var af stor
betydning for England som overtager af den engelske
uld, i en tid da landet selv ikke ævnede at forarbejde
den. „Flandern, din spinderske", siger ved denne tid
en Westminster-munk henvendt til sit land, „væver af
din uld kostbare klæder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
