- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
363

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Luthers store Katechismus. V, 363
men ved Siden deraf forbliver alligevel, som sagt er, den gamle Hnd hos
Mennesket, Kjodet og Blodet; her er nu saa megen Forhindring og An
fegtelse af Djcevelen og Verden, at vi ofte blive trcette og modige og stundom
ogslla snuble. Derfor er det givet til daglig Fode og Ncering, forat Troen
kan vederkvcege og styrke sig, at den ikke stal falde tilbage i faadan Kamp,
men blive alt stcerkere og stcerkere. Thi det nye Liv stal vcere saadant. at
det stedse tiltager og gaar fremad. Men til Gjengjceld maa det nu ogfaa
lide Meget. Thi saa bitter en Fiende er Djcevelen, at hvor han ser, at
man lcegger sig mod ham og gaar los paa det gamle Menneske, og han
ikke’ kan overrumple os med Magt, der smyger og sniger han sig om Paa
alle Kanter, forssger alle Kunster og lader ikke af. forend han tilsidst faar
gjort os trcette, saa man enten lader Troen falde eller lader Hcrnder og
Fsdder synke og bliver mismodig og utaalmodig. Hertil er nu denne Trsst
given os, at Hjertet, naar det foler Saadant, at det vil blive det for tungt,
her stal hente ny Kraft og Vederkvægelse,
7. Men her fordreje nu vore kloge Aander Tingen med fin store Kunst
og Klogskab, idet de skrige og larme: „Hvorledes kan Brod og Vin forlade
Synden eller styrke Troen?" Og dog hore og vide de, at vi sige Saadant
ikke om Brodet og Vinen, eftersom Brod i sig selv er Brod, men om saa
dant Brod og Vin, som er Christi Legeme og Blod og har Ordet med sig.
Just dette, sige vi, og intet Andet er den Skat, hvorved saadan Forladelse
er forhvervet. Nu bringes og tilegnes det os jo ikke paa anden Maade
end ide Ord i „givet og udgydt for eder"; thi heri har du begge Dele,
bande at det er Christi Legeme og Blod, og at det er dit som en Skat og
Naadegave. Nu kan Christi Legeme slet ikke vcere en ufrugtbar, forgjceves
Ting, som Intet skulde udrette eller gavne. Dog, hvor stor end Skatten i
sig selv er, saa maa den dog indesluttes i Ordet og rcckkes os; ellers vilde
vi ikke kunne vide om den eller ssge den. Derfor er det ogfaa en tom
Tale, naar de sige: „Christi Legeme og Blod er ikke givet eller udgydt for
os i Nadverden; derfor kan man ikke have Syndernes Forladelse i Sakra
mentet". Thi hvorvel det er paa Korfet, Gjerningen er skect og Syndernes
Forladelse forhvervet, faa kan den dog ikke komme til os anderledes end
gjennem Ordet. Thi hvad vidste vi ellers om, at Saadant var steet eller
skulde vcere os stjenket, dersom man ikke forelagde os det gjennem Prcedikenen
eller det mundtlige Ord? Hvoraf vide de det, eller hvorledes kunne de gribe
og tilegne sig Syndernes Forladelfe, derfom de ikke holde sig til og tro
paa Skriften og Evangeliet? Nu er det hele Evangelium og Troens
Artikel: „Jeg tror en hellig christelig Kirke, Syndernes Forladelse" o. s. u.
ved Ordet indesluttet i dette Sakrament og os forelagt. Hvorfor skulde vi
da lade saadan Skat rive ud af Sakramentet? De maa jo dog bekjende,
at det netop er disfe Ord, fom vi overalt hore i Evangeliet, og de kunne
ligesaalidt sige, at disse Ord i Sakramentet Intet nytte, som de tor sige,
at det hele Evangelium eller Guds Ord udenfor Sakramentet er udeu Nytte.
8. Saaledes have vi nu det ganske Sakrament, baade hvad det i sig
selv er, og hvad det bringer og gavner. Nu maa man ogsaa se, hvem
den Person er, der stal modtage saadan Kraft og Nytte. Det kan paa det
Korteste siges saaledes, som det er sagt ovenfor ved Daaben og ofte ellers:
hvo der tror Saadant, han har, hvad Ordene udsige, og hvad de briuge.
Thi de ere ikke sagte eller forkyndte til Sten eller Trce, men til dem, som
hore dem, til hvem han siger: ceder" o, s. v. Og efterdi han til
byder og forjetter Syndernes Forladelfe, kan det ikke modtages anderledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free