Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgffe Konfessions Apologi, Art. 14. (Konf. 28.) 239
5. Imidlertid have vi i Konfessionen ogsaa tilfsjet. hvorvidt det kan
vcere dem tilladt at fastscette Overleveringer, nemlig ikke som nodvendige
Gndsdyrkelser, men forat der stal vcere Orden i Kirken for Fredens Skyld.
Og disse Overleveringer maa ikke lcegge Snarer for Samvittighederne, fomom
de paabsde nodvendige Dyrkelser, ligesom Paulus lcerer, naar han siger
5, „Staar faste i den Frihed, hvormed Chriftus har frigjort os,
og lader eder ikke atter holde under Trceldoms Aag!" Brugen af faadanne
Forordninger maa altfaa lades fri, naar kun Forargelser undgaaes, forat de
ikke skulle blive anfeede for nodvendige Dyrkelser, ligesom jo selve Apostlerne
have forordnet Mangt og Meget, fom Tiden har forandret. Heller ikke have
de overleveret det faaledes, at det ikke skulde vcere tilladt at forandre det.
Thi de handlede ikke i Modsigelfe med sine Skrifter, i hvilke de gjore sig
al Flid for, at ikke Kirken stal blive befvceret ved den Mening, at menneske
lige Skikke ere nodvendige Dyrkelser.
6. Dette er en jcevn og enfoldig Oplysning om Overleveringerne, at
vi nemlig stulle vide, at de ikke ere nodvendige Dyrkelfer, og dog for at
undgaa Forargelser iagttage dem ved forefaldende Lejlighed uden Overtro.
Og faaledes have mange store og lcerde Mcend i Kirken tcenkt. Og vi stjonne
ikke, hvad der kan anfsres herimod. Thi det er sikkert, at hin Scetning
veringer, men tvertimod er i hojefte Maade mod Overleveringer. Thi det
er ikke, hvad man kalder en übetinget Fuldmagt, men et scerligt Hverv med
Forbehold af Stadfcestelse, det er, et Apostlerne meddelt Vidnesbyrd, at vi
stulle tro dem, naar de forkynde en Andens Ord, ikke, naar de forkynde sit
eget. Chriftus vil nemlig, som fornsdent var, forvisse os om, at det ved
Menneskene overleverede Ord er virksomt, og at vi ikke have at soge noget
andet Ord af Himmelen. Om Overleveringer kan det ikke forstcmes: „Hvo
som horer eder, horer mig." Chriftus forlanger nemlig, at de stulle lcere,
saa, at han selv derved bliver hsrt, thi han siger: „Han horer mig."
Altsaa vil han, at hans Rost, hans Ord stal hores, ikke menneskelige Over
leveringer. Paa denne Maade bliver et Ord, der netop i hsjeste Maade
taler for os, og fom indeholder den vigtiqste Trost og Lcere, af disfe LCsler
falstelig henfort til det usleste Tant, Forstjel paa Spifer, Klcededragt o. desl.
7. De anfore ogsaa dette Ord: „Adlyder eders Vejledere"
13, Dette Ord krcever Lydighed mod Evangeliet. Thi det giver
ikke Bistoperne nogen Magt udenfor Evangeliet. Og ikke maa Bistoperne
fastscette Overleveringer mod Evangeliet eller fortolke fine Overleveringer mod
Evangeliet. Og naar de gjore det, forbydes Lydighed ifolge hint Ord:
„Derfom Nogen prcediker et andet Evangelium, han vcere forbandet"
1, Det famme Svar give vi til dette Sted: „Alt det, fom de sige,
det gjorer" Watth, 23, thi det er vitterligt, at der ikke overhovedet
befales, at vi stulle antage Alt, efterfom Skriften andetsteds Gj. 5,
byder at „adlyde Gud mere end Menneskene", Naar de altsaa fore
ugudelig Lcere, saa skal man ikke hore dem. Men det er ugudelig Lcere,
at menneskelige Overleveringer ere Gudsdyrkelser, at de ere nodvendige
Dyrkelfer, at de fortjene Syndernes Forladelfe og det evige Liv.
8. De forekaste os ogfaa offentlige Forargelser og Oprsr, fom ere
opstanede under Paaberaabelse af vor Lcere. Hertil ville vi svare i Kort
hed. Om end alle Forargelser famles i een Hob, saa medforer dog den
ene Artikel om Syndernes Forladelse, at vi for Christi Skyld af Naade fcm
Syndernes Forladelse ved Troen, saa meget Godt, at det mer end opvejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
