- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
76

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 Den nugsburgste Konfession. Art. 27.
gjcelde da disse Lsfter endnu meget mindre ligeoverfor Guds Bud, Dersom
den ved Lsfter indgangne Forpligtelse ikke af nogensomhelst Aarsag kunde
forandres, saa kunde heller ikke de romerske Paver have fritaget derfor ; thi et
Menneske har ikke Lov til at ophceve en Forpligtelse, der ligefrem grunder sig
pall et guddommeligt Bud. Men meget viselig have de romerske Paver for
ment, at man bor vife Billighed med Hensyn til hin Forpligtelse. Man
lcefer derfor, at de ofte have fritaget fra Lofterne. Bekjendt er Historien
om Arragouernes Konge, der blev tilbagekaldt fra Klosterets; ogsaa fra vor
Tid har man Exempler herpaa.
6. Derncest, hvorfor anslaa Modstanderne Loftets forbindende Kraft eller
Virkning saa hojt, medens de tie stille om Loftets egen Natur, at det nemlig
maa angaa Ting, fom ere mulige, at det maa vcere frivilligt, aflagt ifolge
egen Drift og med velberaad Hu? Men hvorledes det staar i et Menneskes
Magt at bevare en bestandig Kydsthed, er noksom bekjendt. Og hvormange
er det vel, som aflcegge Loftet af egen Drift og med velberaad Hu? Unge
Piger og Drenge overtales, forend de felv kunne dsmme derom, til at
aflcegge Loftet; stundom tvinges de endog dertil. Det er derfor ikke billigt at
tale faa strengt om Forpligtelfen, da dog Alle maa indrsmme, at det strider
mod Loftets Natur, at det bliver aflagt uden egen Drift og uden Overlceg.
De fleste Kirkelove erklcere de Lsfter for ugyldige, fom ere aflagte for
det 15de Aar, fordi Ingen fsr denne Alder antages at have faa megen
Forstand, at han kan tage en Bestemmelfe for sit hele Liv. En anden Kirke
lov, fom tager mere Henfyn til menneskelig Skrsbelighed, krcever nogle Aar
mere; den forbyder, at der aftcegges noget Lsfte for det 18de Aar. Men
hvilken af disfe Love vi end ville folge, have dog de Fleste gyldig Undskyld
ning til at forlade Klostrene, fordi de Fleste have aflagt Loftet for denne Alder.
7. Endelig, om det end kunde dadles, at man brod Loftet, fynes deraf
dog ikke straks at fslge, at LEgtestaber, der ere indgaaede af faadanne Perfoner,
bsr oplofes. Augustin mener, at de ikke bor oplofts (27de Spsrgsm. Iste
Kap. om LEgtestabet). og hans Mening er ikke af ringe Vegt, stjont Andre
fenere have vceret af en anden Mening.
8. Endstjont nu Guds Anordning angaaende Mgtestabet synes at fritage
de Fleste fra deres Lofter, anfore Vore dog endnu en anden Grund for, at
disfe Lsfter ere ugyldige, den nemlig, at enhver Gudsdyrkelse, som uden
Guds Befaling af Mennesker er indstiftet og udfeet til at fortjene Retfcerdig
gjsrelfe og Naade, er ugudelig, som Christus siger: „De dyrke mig forgjceves
med Menneskebud" Watth. 15, Og Paulus lcerer overalt, at Ret
fcerdighed ikke er at ssge ved vore egne lagttagelser og Dyrkelser, som
ere udtcenkte af Mennesker, men at den ved Troen vorder dem til Del,
fom tro, at de af Gud tages til Naade for Christi Skyld.
9. Men nu er det vitterligt, at Munkene have lcert, at selvvalgte Guds
dyrkelfer fyldeftgjsre for Synderne, fortjene Naade og Retfcerdiggjorelfe. Hvad
er dette Andet, end at forringe Christi LEre famt fordunkle og fornegte Troens
Retfærdighed? Heraf folger da, at hine gjcengfe Lsfter have vceret ugudelige
Dyrkelfer og derfor ere ugyldige. Thi et ugudeligt og mod Guds Bud
aflagt Lsfte har ingen Gyldighed ; thi, fom Kirkeloven siger, intet Lsfte bsr
binde til det, som er Synd.
2) Don Ramiro, Prins af Nrraqonien, varindtraadti et Kloster, men ombyttede,
da hans Broder, den cirragonifte Konge, var dsd uden Bsrn, Klosteret med
Thronen i Anret 1134,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free