- Project Runeberg -  Holberg og hans scene /
257

(1898) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gaderne, paa deres af Phister opdagede
Henrikansigter — man vidste yderligere, at den store
Kunstner uden Held havde søgt at indplante
Frederik Madsen paa det fine, kongelige Teater.
Alt forgæves. Nu var endelig Fugl Føniks
opstaaet: Mesteren havde fundet Mesterlærlingen
i en ung Naturbegavelse, der kom med godt
Humør og uden trykkende Kundskaber som en
Læredreng til en fra Barndommen elsket
Haandtering. Han ejede intet Parti, men han havde
Phister og selve Teatret i Ryggen.

Og saa gik Tæppet op den 16. April 1867
under Spænding hos en lille forventningsfuld
Skare af Unge og Gamle, der havde indfundet sig
for at erfare, om der endelig skulde tilføres nyt Blod
til den gamle Kunst. Og de to Brødre Poulsen
spillede de to Brødre Berg; Akademikeren: den
lærde og overlegne, men indtørrede og pedantiske
Erasmus, og Naturmennesket: den tilsyneladende
viltre og højrøstede, men dog kloge og praktiske
Jacob.

Kortelig sagt, faldt Prøven saaledes ud:
Emil Poulsen syntes en fuldtrustet Skuespiller af
høj Rang, original og sikker paa sig selv; Olaf
Poulsen viste en medfødt Ævne til at tumle sig
paa Scenen, men den kyndige Dressur havde
unænsomt bortstrøget hans Personlighed fra
Rollen og banket ham Replikerne ind i Hovedet.
Man saa’ Læreren i hver Mine, thi saa underligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/beholberg/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free