Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
til Bergen og saa til Kristiania. Da randt Fasting
mig i hu, — han havde vakt min dybeste med
lidenhed og sympati — og jeg tog beslutningen
og reiste til Norge. Da jeg kom til Bergen, hørte
jeg, han var død. Saa fulgte jeg skibet videre til
hovedstaden, men jeg trivedes ikke rigtig der —
Kristiania er ikke Paris. Efterretningerne fra
Frankrig gjorde mig melankolsk, og da saa Grunnar
havde fortalt mig om sin fødeegns herlighed, be
grov jeg mig heroppe for at finde ensomhed og
fred. Han fortalte mig og, at hans principal, de
Seigneul, var en franskmand som jeg. Og her
skulde jeg nu træffe Dem«.
»Tør jeg spørge, erindrer De gamle Aiaen, hos
hvem De boede?«
»Ja vist — en prægtig gammel mand«.
»Han er nu død, men han elskede Dem og
Deres tanker til det sidste«.
» Gjorde han?«
»Og den medalje, De gav ham ved afskeden,
gjemte han som sin dyreste skat«.
»Det glæder mig, og hvem har den nu? Jeg
husker, jeg bad ham give den til den af hans
slægt, som var frihedens bedste ven«.-
»Jeg har faaet den«.
»Har De? — De kan da forståa mine tanker?
Og billige dem? — Gfud, jeg har jo gjort et fund !
De maa komme op og besøge mig — ikke de første
dage; thi imorgen reiser jeg bort for en tid, men
siden, De lover mig det?«
Jeg lovede det med et straalende ansigt.
»Thi«, lagde han til med et skuldertræk, —
»de andre her —«. Han taug en stund, saa sagde
han pludselig: »Ved De, hvem som er dette lands
og hele verdens værste fiender? Jo — de gamle
herrer dernede«, — og han truede med haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
