Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anlagte Koner til at smaagrine. Men renere og
renere blev Ulden, og naar den lille Hanne Munks,
der laa nederst i Rækken ved Opgangen fra
Mergelgraven, slap Dyrene i Land, skinnede de
som Sne. Men svært medtagede var de og tunge
af Vandet. De svinglede paa deres tynde Ben og
kunde næppe slæbe sig op paa det tørre.
Anders Pandekage lurede rundt som en
Indianer inde i Folden. Han holdt sig nede ved
Jorden paa Krykkestokken, medens han listede
omkring og kiggede sig et Dyr ud.
— Hvor Saten ble1 hun a’ ? udbrød han
pludselig og skød op paa det raske Ben.
— Der er hun! sagde han saa og kastede sig
med et Sæt fremefter og borede Fingrene ned i
Ulden paa et stort kraftigt Dyr, der slæbte afsted
med ham.
— La1 mig! sagde Jens Due svejrygget og
greb Faaret i Halen og under Halsen og bar det
hen ad Mergelgraven til.
Anders skældte mellem Tænderne og hævede
sig i Vejret lang og truende og huggede arrigt
ud i Luften efter ham med Stokken.
Jens grinte over Skulderen:
— Din Pi vestilk! sagde han.
Og Anders sank langsomt ned igen, og
humpede ind mellem Faarene.
— La1 gaa—aa! lød det fra Weber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
