Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
ogsaa knytter sig tro til de forestillinger, som skyldes angst, kan
man let forvisse sig om, f. eks. paa sindssykeasylene.
Hvis den sanselige erfaring ikke kan forlikes med bræn?
dende ønsker og skræmmende ængstelser, vil de sidste jevnlig
trække troen over til sin side. Selv det sindssunde menneske
har en forbausende færdighet i at overse og overhøre alt, som
staar i strid med dets kjæreste formaal. De fleste krigførende
stater mener at ha. Vor Herre paa sin side. Vrangforestillinger
viser os, hvordan ønsker og ængstelser kan hævde sig paa trods
av virkeligheten.
I den særprægede personlighet forenes alle kræfter til det
fælles maal at utforme en moralsk ledetanke. Denne vil bli den
mægtigste foregang i sindet og saaledes danne det sidste grund?
lag for al tro. Hvad som ikke lar sig forene hermed savner
troværdighet — trods gode intellektuelle grunde. Hver indivi?
dualitet har sit standpunkt, men kan ogsaa derfor respektere andres.
Dette væld av tro fra personlighetens inderste betegnes —
i sine høieste ytringsformer — som religiøsitet. I den henter
mennesket styrke til at fastholde sine mest dyrebare formaals?
forestillinger, naar disse blir som haardest anfegtet ved ulykke,
død og undergang. Fra det ubevisste sjælelivs dybder kan
denne kraft strømme frem som en umiddelbar, mægtig, haabe?
fuld forvisning, uten at den behøver at ta skikkelse som noget
utformet system av læresætninger.
Jo mere religiøs tro, desto mere energi i formaalsforestil?
lingene, desto større aandsmagt!
I sin utviklede form vil religionen vite at skaffe plads for
ret og videnskap. Foreningen av disse største aandsmagter for*
toner sig i det individuelle sind som personlig vilje til at hævde
aandsinteressenes herredømme i tilværelsen
«Truth for truth, and good for good!
The Good, the True, the Pure, the Just —
(Take the charm «For ever» from them,
and they crumble into dust —») (Tennyson )
ikke at forstaa paa intellektualistisk vis, som om det gode,
sande og rette var givne, uforanderlige størrelser, der kunde til?
egnes ved belærelse. Sandheten og retten har det evige liv
foran sig som mulighet eller ideal. Til os alle lyder den volun?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
