Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremmedes konsulatsafgift. 137
98. I den ovenfor anførte udtalelse rørte kompagniet da ogsaa
ved det, der var den egentlige kerne i modstanden mod eden: spørgs-
maalet om konsulatsafgift af fremmedes ejendom. Det er ovenfor frem-
stillet, hvorledes kompagniet endelig havde erhvervet sig en ubestridt
ret dertil, og at det var tilsinds at gøre sig den saa frugtbringende som
muligt; men ogsaa her greb de sidste ti aars udvikling ind. Før havde
konsulatsafgiften af fremmede kun været afgiften af det fremmede gods,
der besørgedes i engelske skibe, og som vel for størstedelen havde
været konsignerede til engelske faktorer. Men nu var det sikkert i
langt større omfang blevet sædvane, at fremmede købmænd, der kon-
signerede varer til engelske faktorer, sendte dem i hollandske skibe.
Naar det nu forlangtes i eden, at faktoren skulde give nøjagtige lister
over alt det gods, han modtog og afsendte som faktor eller for egen
regning, vilde det saa ogsaa sige: det han modtog fra eller sendte til
fremmede i fremmede skibe? og skulde der saa ogsaa forlanges kon-
sulatsafgift deraf? havde kompagniet virkelig ret til at gaa saa vidt?
Netop dette spørgsmaal var det, som hovedføreren for edens mod-
standere i Smyrna, Jos. Edwards, stillede i kompagniet, straks efter at
eden anden gang var bleven affordret faktorerne i beg. af 1663. Hans
brev læstes 28. juni, men kompagniet besluttede at udsætte under-
søgelsen deraf, og først da gesandten havde gentaget det’, kom endelig
21. decbr. svaret: at forlange konsulatsafgift af fremmedes gods i frem-
mede skibe, konsigneret til Englændere, er ingen ny ting, men en
gammel og stadig anvendt praksis; hvis den i de senere aar er gaaet
ud af brug, saa er blot kompagniet ogsaa her blevet sin ret berøvet;
kompagniet kan ikke finde det rimeligt eller heldigt, at de, der lever
under engelsk beskyttelse, og derved dog er forpligtede til at fremhjælpe
engelske interesser og engelsk handel fremfor fremmedes, alligevel skal
forblive fritagne for at betale afgifter til kompagniet og derved bidrage
til omkostningerne ved den beskyttelse, de selv nyder godt af — for-
uden andre skadelige følger, der deraf kunde opstaa —; af hvilke grunde
kompagniet anser sig for berettiget til at forlange afgift af alt gods,
konsigneret til Englændere, hvorledes det end kommer til dem”, Man
kan vistnok formode, at de ,andre skadelige følger", kompagniet fryg-
tede, var en for stærk forbindelse mellem dets faktorer og fremmede
og faktorernes deraf følgende større uafhængighed af kompagniet; men
det er paa den anden side klart, at vilde det ikke ganske ophæve fak-
torernes ret til at modtage kommissioner fra fremmede principaler —
1 R. O. 152, 149... 1 letter from mr. Jos. Edwards to the ambassador, which moved some que-
stion concerning the companies leviation of consulage, and whether the same were due vpon all goods
brought by strangers ships, although belonging to strangers. 152, 174: 1663 25. novbr. læses gesandtens
brev: Whether the Levant company expects, that consulage should be levyed vpon strangers goods in stran-
gers vessellis, consigned to Englishmen?
? R. O. 152, 187: To raise consulage vpon strangers goods in strangers shipps consigned to Eng-
lishmen is noe new thing but of ancient and constant practice, and if it hath bin of late yeares disvsed,
the company haue bin the more injured: who cannot judge it either rationall or safe, that such as live
ynder the English protection and so are ingaged to promote the English interest and trade before that
of strangers, should notwithstanding remayn exempted from paying the companies duties or contributing
towards the charge of their own protection, besides other mischievous consequences dependent therevpon,
for which reasons the company hold it fitt to levy their duties vpon all goods, however they come, con-
signed to Englishmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
