Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sejrens begrænsning. 71
draperies"; dels indførte de nemlig nye, udenlandske vævemønstre,
farver og farvemetoder, dels benyttede de ikke uldgarn alene, men
vævede kamgarnet sammen med silke eller linnedgarn. ,The new
drapery" var da modevarer, lettere og finere stoffer, der egnede sig til
afsætning paa de sydlige markeder, den engelske handel samtidig op-
søgte. Først fra det 17. aarh.s begyndelse faar derfor disse stoffer
større betydning for den engelske handel; indtil 1750 er endnu Norwich
hovedsædet for denne industri, fra da af overfløjes Norfolk af Nord-
england, særlig af West Riding i Yorkshire, hvor denne industrigren
siden 1700 havde gjort stærke fremskridt!. Men for det 15. og 16.
aarh. spiller de engelske kamgarnstoffer kun en ringe rolle; det blev
ovenfor nævnt, at de under Henrik 8. kun udgør 4/0 af den samlede
engelske klædeeksport.
Indtil henimod 1600 var da den engelske tekstilindustri alene ind-
skrænket til fremstillingen af kartegarnstoffer, ,the old drapery". Den
stærke valkning udvisker her selve vævets mønster; stoffets finhed af-
hænger af dets efterbehandling, hele appreturprocessen og farvningen.
Men heller ikke dette omraade havde den engelske tekstilindustri i det
15. og 16. aarh. formaaet at bemægtige sig; trods alle anstrengelser, i
beg. af det 17. aarh. ogsaa fra regeringens side”, vedblev kontinentet
at bevare sin overlegenhed, særlig hvad farvningen af klædet angik,
formodentlig indtil den sidste halvdel af det 17. aarh. I det 15. og
16. aarh. var forholdet det, at England væsentligst udførte sit ubearbej-
dede, højst blot valkede, ufarvede tøj til Nederlandene, hvor det da
behandledes færdigt af de flanderske og brabantske appretører og far-
vere?, I Henrik 8.s tid havde Englands eksport af farvede tøjer det
ganske betydningsløse omfang af 0,37/o af den samlede tøjeksport?.
I det 16. aarh. indtraadte der heri den forandring, at Flandern og
Brabant ikke længere alene besørgede denne færdigbehandling; det
fik den største betydning for den engelske handels retning, at de ham-
burgske ,Wwantsnider" og Englandsfarere i aaret 1530 ved tilkaldte
haandværkere fra Antwerpen indførte farvning og appretering (opkrads-
ning, overskæring og presning) af de engelske tøjer i Hamburg selv.
Denne industri tog i Hamburg et stærkt opsving; antallet af ,stalf, der
er noget større end selve de farvede tøjers antal, var i aarene 1536—40
ca. 1270 aarligt, men voksede derefter hurtigt, saa at det aarlige gen-
nemsnit for aarene 1541—50 er 3837, for 1551—60: 4185; 1561—70:
6519; 1571—80: 13,545; 1581—90 endog 14,768; derefter falder det
1591—1600 noget, til 11,739, for atter 1601—10 at stige til 13,5435,
Man forstaar, at Hamburg herved maatte faa en stedse stigende betyd-
ning for den engelske eksporthandel; men en tid fandt ogsaa i øvretyske
byer, senere navnlig i Holland, i stort omfang færdigbehandling og farv-
ning af engelske tøjer sted; og det maa antages, at først i løbet af det
17. aarh. lykkedes det den engelske tekstilindustri ogsaa paa dette om-
! Ashley ll, 237—42. Cunningham Il, 36—38. Lohmann 87—92.
2 Saaledes Wm. Cockaynes patent Cunningham II, 164—65.
3 Lohmann 79.
$ Schanz Il, 17.
5 Ehrenberg Hamburg 77—78, antallet af stal beregnet efter statistiken 327—28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
