Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaar og slædereiser
kl. 9.30 formiddag. Isen til at begynde med ganske rimelig. Kom os
igjennem med krokveie. Kl. 11.30 stoppet for breddeobservation. Fik
derpaa et stykke temmelig vrang is og gjorde 4 kilometer i 2 timer.
Kl. 1.26 eftermiddag peilet vi fra iskoss høieste land i N i W.
Distanse-hjulet har til nu vist 10 kilometer. Isen bragte os til at gaa en noget
vestligere kurs til kl. 2.15, da vi atter stoppet og peilet høieste land i N for
kompas. Samtidig peilet vi øens østlige og vestlige pynter, og kursen
sattes for høieste land, da isen nu bød os frit valg. Distanse hittil 16
kilometer. Vi hadde nu fine vinterfrosne florer foran os helt ind mot
land, men føret var trægt. Disse florer strakte sig i retning SO—NW
langs med Alekseis ø og helt op mot Zar Nicolais land. Dette tyder paa,
at Zarens land i dette strøk holdes frit for østgaaende drivis, saa det i
sommerens og høstens løp opstaar en større strækning aapent hav her,
som fryser til utover vinteren. Det er sandsynligvis herfra, vi saa de
svære vandskyer i nord for skuten i vinter. Kun nær ind til stranden paa
den sydlige side av Aleksei ø er det en del store grundiser og iskoss.
Intet tegn til nævneværdig skruning mot land. Paa nordvestpynten
derimot laa en hel del svær skruis baade nær land og længer ute. Temmelig
trætte naadde vi Aleksei ø med utkjørt distanse 28 kilometer for idag.
Under primussens musik fik stemningen snart en høi sving, og træthet
glemtes, idet Tønnesen fra dypet av sin sovepose fremtryllet 2 amerikanske
plumpuddinger, en æske cigarer og — o jubel! — en lærke med livets
draaper. Aldrig har en amerikansk plumpudding feiret en større triumf
eller en havaneser været mottat med mere begeistring. Og saa disse
draaper — herlige øieblik! Da vi var færdige hermed, tok vi os en tur
op paa det høieste og mest fremtrædende punkt av øen, saa os ut plads
til varden og tok landet i øiesyn. Det skjønneste syn, man har herfra,
er det vældige svære høie Zar Nicolai land i vest og nordvest.
Begrænsningen mot nord er høi og skarp med steilt opstigende fjeld i 5—600
meters høide. Den sydlige del av landet skraaner jevnt av mot havet,
og vestover forsvinder linjene fjernt ind i en taakedis. Det hele gir
indtryk av et svært ukjendt rike, som det ligger der i solen. Utforskningen
av dette omraade maatte bli et arbeide av svært omfang. Vi faar
imidlertid gjøre det lille, vi kan her, og begynder imorgen.
21. april. Tørnet ut kl. 6.30. Frokost kl. 7.0. Tønnesen og Knudsen
tok længdeobservation. Alle mand arbeidet med varden til kl. 11.20.
Knudsen og Tønnesen gik ned og tok breddeobservation. Kl. 1 samledes
vi alle i teltet og tok te og kjeks for lunch. Derpaa gik de 3 av os op
til varden, mens Knudsen tok magnetiske observationer. Arbeidet paa
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
