- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
90

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

paa at faa den saa godt utstyrt som mulig. Jeg tviler paa, at nogen
ekspedition har været bedre sammensat baade hvad personale og utstyr
angaar. At min glæde over dette ekstraaar ikke kunde deles av alle
er vel tænkelig. De tre aar, som man mente, færden vilde vare, blev jo
forlænget til 4, ja kanske endnu længer. Men nogen skuffelse kunde jeg
aldrig opdage. Desuten maatte vi alle være vel fornøid med at ha fundet
en nogenlunde god havn. Var vi blit fast i isen her, vilde vi uvægerlig
være blit ført mot NO og sandsynligvis kommet til at utføre en sydlig
paraleldrift med «Fram», og det tror jeg vilde været haardere, mange
ganger haardere, end dette ekstraaar med utsigt til senere at fuldføre vort
arbeide som planlagt. — Jeg har al grund til at tro, at et fartøi som blir
fast i drivisen utenfor denne kyst vil gjøre en reise i den omtalte retning.
Ti saalænge der fandtes aapent vand, kunde vi altid observere en sterk
O—NO gaaende strøm. Den slaknet vistnok til sine tider og gik endog
i motsat retning for en kort tid, men med saa ubetydelig fart, at det var
for intet at regne i sammenligning med den anden.

Den 18. gik jeg i land for at utstikke tomt til det magnetiske
observatorium. Jeg valgte det nærmeste sted fra fartøiet, hvor Hanssen og
jeg gik iland første dag. Fordelen ved at ha det saa nær skuten som
mulig var indlysende. 1 mørke og snefok skulde vi ofte søke vor vei ditind,
og da er det godt, at distansen er kortest mulig. Men fraset denne
fordel var terrænget her bedst skikket, idet stranden var forholdsvis jevn og
flat. Desuten laa det beskyttet mot nord og øst under bakkekammen.
Næste dag begyndte vi at bringe materialer til byggepladsen. Disse
bestod væsentlig av bord, som før hadde været benyttet til tak over
fartøiet den gang det blev bygget. Til bindingsverk samlet vi materialer fra
vore drivvedhauger. Da huset maatte bygges helt frit for jern — for at
ikke de magnetiske akser skulde paavirkes — var vi nødt til at lage
ekenagler av tøndestaver og anvende istedenfor spiker. De fleste av os
hadde derfor hændene fulde med dette arbeide. Imens arbeidet Sverdrup
med fuld damp for at faa alle sine meteorologiske instrumenter montert.
Vort maal var nemlig at kunne sætte de meteorologiske og magnetiske
arbeider igang fra 1. oktober, saa tiden var knap. Hei, hvor det gik! Vi
hadde neppe tid til at spise. Under bygningen var temperaturen saa mild
og behagelig, at vi ofte maatte mindes en septemberdag hjemme. Vistnok
maatte vi savne roser, men det er merkelig, hvor hurtig man akkomoderer
sig. Avblomstret mose stillet os fuldt tilfreds. To dager senere var
observatoriet under tak.

Imidlertid var Knudsen og Olonkin gaat igang med at oprigge vor

90

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free