Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Jorda og granskar i Skrifta, piner Konn av Aur’en
og Von av sine Draumar, trur paa Skillingen og
trøyster seg til Gud."
Med denne storladent malende skildring av
Jæderen indledes Arne Garborgs „Fred".
Det er urfolkets, skridfinnernes og
kortskallernes hjemstavn, det er det mørke fastland,
som repræsenterte det Norge, som engang hørte
Vesteuropa til.
Her blev landet samlet. Under den blygraa
himmel dønner endnu havet av navne som Harald
Haarfager, Hafrsfjord og Erling Skjalgssøn paa
Sole. Kunde Blaamyra og landet dervest
fortælle, vilde det bli en saga om vikingfærder og
strandhugg, forlis og bedrifter, blodblanding
indbyrdes og blodblanding med fremmede folkeslag.
Men det vilde samtidig bli en saga om strengt
arbeide, indadvendte tanker og blaa
længsels-drømme.
I dette eiendommelige land, hvor maaken
skriker mot storm og lerken synger om vaar,
har Arne Garborg dype og gamle røtter. Det
er, som om en del av hans natur endnu har
hjemme i gamle, henfarne tider.
Garborgslegten er en av de ældste, mest
ansete og mest utbredte ætter paa Jæderen.
Saa langt tilbake som den overhodet kan følges,
har den altid sittet paa den samme eiendom — det
mellemstore gaardkompleks Garborg. Noget av det
første, som er nedtegnet om slegten, er at
„Gard-borghmændene" stadig laa i trætte med sine naboer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
