Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
miste vi igjen Guds Naade.
29 Cap. 141
han da elske Gud, som han ikke har
seet; og dette Bud have vi af ham,
at den som elsker Gud, stal og elske
sin Broder. Derfor saa kan Guds
Kjcerlighed ikke vcere foruden vor
Ncestes Kjcerlighcd. Er Guds Kjcer
lighed hos et Menneske ret reen og
uden Falskhed, saa er og Ncestens
Kærlighed reen og uforfalsket. Og
tvertimod, er Guds Kjcerlighed ikke
rem hos et Menneske, saa har og
det samme Menneske ikknn en falsk
Kjcerlighcd til sin Nceste. Derfor
er Kærligheden til vor Nceste den
rette PrMstcen, hvorvaa Kærlig
heden til Gud kan proues, om den
hos et Menneske er reen eller ikke.
Og deraf kan man og ret dMme
om vor Ncestes Kærlighed og den
broderlige Forligelfe.
§ 3. Tvende Maal ere der
fatte et Menneske for, efter hvilke
han stedfe stal sigte og tragte, og
alt sit LevnetsW rette. Det ene er
Guds, det andet vor Ncestes Kjcer
lighed, vaa Begge stal han beflitte
sig, at han altid kan komme ncermere
dertil, og i Guds og vor Ncestes
Kjcerlighed jo mere og mere voxe
og tiltage, til den Ende ere alle
Mennesker skabte, forlyste og hellig
gjorte. Ja og Jesus Christus vor
Herre felv er det Maal, hvortil vi
alle stulle IM, men jo ncermere vi
ere Kjcerligheden, jo ncermere ere vi
Christo og hans Levnet. Derfor er
Gud bleven Menneske, at han vilde
stille os for Aine et levende og skin
barligt Billede vaa sin Kjcerlighed,
og vise, at han i sit urandsagelige,
übegribelige, uendelige og guddom-
’) Her handles ikke om RefwrdiggjM-elsen,
færdighed, som skulde bo i os, men om
melige Vcesen er Kjcerligheden selv,
vaa det Menneskene maatte faa blive
dette Gnds vcefentlige Billede, fom
er Christus, i Kjcerligheden ligestik
kede Ligesom Gud og Menneske
er i Christo sammenfattet ved et
uopløseligt Baaud, ligesaa fatter
Guds Kjcerlighed vor Ncestes Kjcer
lighed i sig; og ligesom deu gud
dommelige og menuestelige Natur i
Christo ikke kau adstilles, saa kan og
ei heller Guds og Mennesteus Kjcer
lighed adstilles. Ligesom man ikke
kan gjM Christi Manddom imod,
at man jo og gjM hans Guddom
imod, saa kan man ei heller for
urette noget Menneske, at man jo
Mige foruretter og forterner Gud.
Derfor kau intet Menneske stille sig
med sin Kjcerlighed fra sin Nceste,
han maa jo og tillige stille sig fra
Gud. Ingen kan vcere ueens med
sin Nceste, han jo tillige maa vcere
ueens med Gud; ingen kan gjM
sin Nceste Uskjel og Uret, han jo
tillige foruretter Gud. Det samme
kan man indbilde sig ved en Lig
nelse taget af en Cirkel. Naar man
gjM en Cirkel, og midt i den gjM
en Prik, og drager faa Cirkelen fuld
af lige lange Linier, faa komme alle
Linierne tilsammen i den midterste
Prik, og rMr ved hverandre, og
den ene lille Prik fatter dem alle
tilsammen, og ingen Linie kan vcere
stildt fra den anden, uden den til
lige er stildt fra den midterste Prik,
i hvilken alle Lmierne mFde hinan
den og rM hinanden, ligefcm er Gud
vort Middelpunkt, og stiller Nogen
sin Kjcerligheds Linie fra sin Nceste,
ei heller om nogen guddommelig væsentlig Ret
Gnds Billedes daglige Fornyelse i os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
