Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Delphin følte sig übehagelig berørt og
sagde kort: „Spørg Frøken Bennechen fra
mig, om hun vil være saa snil at komme
herind et Øieblik; jeg vilde gjerne tale med
hende."
Men da Pigen gik, stansede han helt
forskrækket foran Speilet: hvad havde han
gjort? var han ikke allerede gaaet for vidt?
hvad vilde han hende? — hvorledes skulde
han komme fra dette? — og dog — var det
ikke det, han mest ønskede af alt?
Efter nogle Minutter kom Frøken Hilda.
Hun havde grædt; men alligevel var der en
eiendommelig Ro udbredt over . hende, som
Kammerherren strax blev opmærksom paa.
„Stakkels Moder —" sagde hun og rakte
ham begge sine Hænder, „hun har saa vanske
ligt for at komme tilrette med den Tanke,
at baade Johan og jeg vil reise saa langt
bort. Ja — jeg kan igrunden neppe forståa
det selv."
Delphin glemte rent at svare, saa for
andret forekom hun ham. Der var ikke Spor
af Skyhed mere. I sin glatte, simple Kjole
saa hun saa ferm og reiseferdig ud; der var
noget saa sikkert i hendes Stemme og hele
Væsen, at han ikke kunde gjenfinde sin al
mindelige halvt spøgende, halvt beskyttende
Tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
