Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
„Jamen — ser du — Njædel! hvordan
skal jeg komme til Tarestranden, nåar du gra
ver den Grøft? — har du tænkt paa det?"
„Du! — du skal ikke til Tarestranden
— Søren! for der har du ikke noget at gjøre."
„Hm — hm — hm —" smaalo Søren,
„du er rask paa Kjæften — Njædel!"
„Ikke raskere end jeg kan staa ved."
„Kanske har jeg ikke hentet Tare, saa
længe jeg har havt Børevigsgaarden?"
„Det har du vist gjort — Søren," sva
rede Njædel besindigt, „jeg tænker, du har
gjort mange Ting, du helst burde ladet være."
„Kanske du tror, det gaar an at stænge
gamle hævdede Veie?" — spurgte Søren
blidt, „det tror du vel ikke — Njædel?"
„Jeg har mine Skjøder — jeg; og det
er ægte, gode Skjøder; for jeg har kjøbt
Kirkegods, og jeg skatter til Bispen i Kri
stiansand. Men ikke staar der et Ord om,
at Børevigsfolket har Lov til at tåge Veie i
Marken min; saa jeg tænker, jeg graver
Grøfter der, jeg selv har Lyst."
Efter denne Tale begyndte Njædel at
gaa opover mod Husene.
„Jamen Taren — Taren" — indvendte
Søren Børevig og gned Hænderne endnu
stærkere.
„Malmen er i Fjeldene, Taren er i Sjøen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
