Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nemours
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Gods, ikke Mildheden, ikke Belgjerningen. Man kan
lcrre at huske her i Verden, ikke at glemme. — Men
da Mac Mahons Ord bleve bekjendte, saae man nogle
Dage efter lange Rcekker af Kameler, fulgte af vilde,
halvnogne Mcend, med Bossen paa Ryggen, Iataganen
skjult under Kappens Folder, med Sygdommens,
Hungerens, Lidelsens Pra’g i deres udtcerede Aasyn,
komme dragende ud fra ørkenen, fra Landsbyerne og
fra Bjergene for at hente Korn. Enhver Stamme
havde sin Kadhi eller Dommer med.
„Du opgiver mig nu, hvormeget
I
trcrnge til, Du
og Dine," sagde Mac Mahou til ham, „Jeg har
Noget til Jer Allesammen. Saa gjor jeg den Accord
med Dig, at Du skriver det Modtagne op, og naar
den Tid kommer, at eders Host bliver god igjen, til
nceste Aar maaskee, eller Aaret derefter, saa give I
mig mit Korn tilbage. Det skal Du vare ansvarlig for."
Nu blev der Larm i Byerne, men iscrr dog i
Bladene. „Det er uforsvarligt handlet af Gouver-
neuren," sagde man, „han skulde vcerne os for Kolera,
for alle disse pestbefængte Ulve i Faareskind, og saa
byder han Pesten komme indenfor vore Mure."
Mac Mahou hsrte paa dem og lod dem tale.
„Et overordenligt Tilfcrlde fordrer overordenlige For-
holdsregler," tcrnkte han, og vedblev at mcrtte disse
hungrige Mnnde og mildne den tause og dog skrigende
Nod. Han stolede paa, at Keiseren vilde forstaa ham.
Han tog heller ikke feil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
