Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gejstlighedens Indflydelse *. Dog, samtlige disse
Formodninger maae vi lade staae ved sit Værd, men derimod
undersøge, hvad der snarere kan hringes til nogen Vished,
det Steds og den Egns addste Historie, som mest
vedkomme det her omhandlede Mindesmærke.
De ældste Beboere som vi kjende i Dumfriesshire
vare de saakaldte Selgovæ; deres Egn grændsede til
Bugten Ituna eller Sohvayfjorden; alle disse Navne synes at
være af scandinavisk-germanisk Oprindelse, ligesom og flere
i Egnen forekommende, f. Ex. Bremen (Bremenium) og
Korda (Garde?) m. fl. Her have formodentlig de
saa-kaldte Belger, blandede med Britter (Cumbrer) og
Cale-doner eller Picter, meget tidlig udgjort en blandet
Folkestamme, som sidst i det 1ste Aarhundrede blev
undertvunget af Romerne. I det 2det og det folgende
Aarhundrede regnedes de til Mæaternes Land, som henved
370 tik Navn af Provindsen Valentia, og maaskee forst
da blev noie forenet med Romernes luittiske Rige,
hvilket disse 409 saae sig nødsagede til at forlade. Dog
indkaldtes Romerne paa ny af Britterne 421, men 426 trak de
sig, tilligemed dem, tilbage fra Valentia, hvilken de overlode
til Pieter og Skotter, efter at have opfort, eller vel rettere
forbedret til Forsvar mod dem i Fremtiden, den saakaldte
pictiske Mr.ur mellem Sohvay og Tine (eller Tyne).
Dumfriesshire horte da vistnok til Picternes Land, da de, efter
Bedas Vidnesbyrd (I. c. I, 14) satte sig fast i disse Egne
som Landets Herrer. Det var især i Aaret 426, at de
bemægtigede sig den storste Deel af Valentia. Dog synes
de fleste Britter i denne Provinds ved dette Picternes
Indfald at have tyet til den faste Stad Theodosia eller
1) Om Forestillingerne 2, 3 kunde man og have andre Formodninger,
nemlig a) at de udtrj kte det Onske eller den Spaadom, at Kong Ecgbert maatte
ved Christus helbredes af den aandelige Hlindhed, som bragte ham til
haard-nakket Besiddelse af det fra Ermenred ranede Hige, og b) at hans
Dronning ligeledes maatte udsone og angre den samme Synd. Deune Anskuelse
kunde især vel passe til Begyndelsesperioderne af Runeindskriftens tvende
sidste Stroph&r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
