Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenhængende Fremstilling eller noget profeterende Digt
som Nordboernes Voluspa, hvoraf man kunde uddrage
deres Forestillinger om Verdens Skabelse og Undergang
og om det Guddommeliges Forhold til det Menneskelige.
Det hvorpaa vi kunne grunde nogle Slutninger, er kun
samtidige Historieskriveres Beretninger og enkelte hist og
her fundne Gudebilleder; men nogen klar Sammenhæng
imellem deres Gudebilleder, samt de ved dem udtrykte
Ideer og andre Folks har endnu ingen fremstillet; Stoffet
dertil synes ogsaa næsten ganske at mangle. Naar vi da
vove at meddele nogle Bemærkninger om Vendernes
Gude-lære i Almindelighed og dens Forhold til Nordboernes, saa
maa vi især for de sidste bede om Overbærenhed, da de
staae næsten ene og afsondrede , og kunne ikke stotte sig
paa nogen hojere Autoritet, end den Sandsynlighed, af
hvilken de selv monne bære Præg.
Man vil i Almindelighed om Vendernes Gudelære
kunne bemærke, at den bærer samme raa Præg, som alle
gamle Folks, hos hvilke Kunsterne enten ikke ere til
eller i det mindste ikke have naaet en saadan Hojde, at
de og Gudelæren gjensidigen kunne tjene til at forhoje
hinanden. Nogen Lighed med Nordboernes vil man ogsaa
gjenkjende, hvilken kan forklares enten af en tidlig
Blanding af begge Folk, eller deraf at begges Gudelære har
haft en fælles Kilde; men i det Hele taget bærer
Vendernes Religion et endnu mere sandseligt Præg, end
Nordboernes, hvilket ogsaa ligefrem folger af Folkets Karakteer.
Venderne antoge, ligesom alle Hedninger, ogsaa
Nordboerne, eet hoj^este Væsen, den Unævnelige. Ideen ligger
for dybt i Menneskets Sjæl til at den nogensteds ganske
kunde udslettes; men den fremtræder mere eller mindre
klar. Hvor mange forskjellige Skikkelser de end giver
deres Guder, siger Helmold *, og hvormeget de end
tilegne dem Marker og Skove, Glæder og Sorger, saa nægte
de ikke dermed een Gud i Himlen, som hersker over de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
