Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
burg, og vare fundne i en Gravhdi i Provindsen Zeeland; de
have en Længde af en dansk Fod, ere flade og glatte paa
Undersiden , og
gjennem-borede i begge Ender,
saaledes som den hervedfoiede
Afbildning udviser. Man har i Holland formodet, at man i
Oldtiden har betjent sig af dem saaledes som nu til Dags af
Skoiter eller rettere Skoitejern med en paaheftet Træplade
foroven; og maa man ved denne Gisning om deres Brug
mærke sig det hollandske Ordsprog, hvormed Folk afvise
deres Born, naar disse begjere at lobe paa Skoiter: ttJo! jeg
skal give dig Oxebeen, saa kan du skoite oppe paa
Loftet.” Hertil foier den ene af Committeens Medlemmer
Finn Magnusen folgende Oplysninger, der ville befindes
paa det fuldstændigste at bevise ovenmeldte Gisnings
Rigtighed: ttJeg har i min Opvæxt og end senere seet dette
Slags Skoiteloben som almindelig brugt, især af de
Fattigere blandt Almuen, i mit Fodeland Island, og uden
Tvivl bruges den der endnu paa samme Maade; baadc
Oxe- og Hestebeen pleie at anvendes til dette Brug. Jeg
bar allerede bemærket dette i mit paa Latin skrevne
Lexi-eon over den nordiske Mythologie S. 493, og deraf sdgt
at forklare Saxos Sagn om Olier, der foer over Havet
(nemlig den tilfrosne So) paa et ved paamalede eller
ind-skaarne Tryllesange forhexet Been, osse quod diris
cnr-vnnibus obsig nav isset, med samme Hurtighed som om han
dertil havde brugt et Fartoi (i aabent Vand), hvorfor jeg
har henviist til Eddaernes Beretninger om Ulier, der af
de gamle Nordboer ansaaes for Vinterens, Sneens, Isens,
Ski- og Skoite-Fartens Guddom. Jævnfor herom P. E.
Mullers Critisk Undersogelse af Danmarks og Norges
Sagnhistorie S. 39, hvor nysanforte Forklaring billiges. Man
sammenholde endvidere i Bjorn Haldorsons islandske
Lexi-con Ordet isleggir, solcæ osscæ, som paa Dansk
udlægges ved et Slags Skoiter af Hestebeen, hvilket dog
snarere burde hedde af Oxe- eller Hestebeen. Disse simple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
