Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Par Dage derefter seilede vi med Skibets
Cha-luppe lien til et andet Sted, for ogsaa her at gjøre
Forsøg med Eftergravninger. ^ i foretoge disse ved
Singit-sok, omtrent en Miil vesten for Colonien Julianæhaab.
De herværende Ruiner lade sig ikke skjelne fra hinanden,
da det Hele danner et fuldkomment Chaos. Paa Lykke
og Fromme ryddede vi derfor i en Udkant af Hoben; men
Alt, hvad vi her fandt, indskrænkede sig til nogle Trækul.
I Bunden traf vi et Sted, som tydeligen har Vidne om
Ildens Virkninger; selv Stenene vare i den Grad forbrændte,
at de lode sig hensmuldre. Endnu maa jeg bemærke, at
jeg i de herværende Ruiner fandt det forste Spor af
Træværk fra Normændenes Tid, som er forekommet mig.
Vel havde det ved forste Oiekast kun Udseendet af et
Jordlag; men ved nærmere Undersøgelse lod det sig let
adskille fra den virkelige Jord, der omgav det, og man
kunde da tydeligen skjønne, at det havde været et Stykke
Brædt eller Planke.
„Her ende mine Undersøgelser i Julianæhaabs District,
som jeg kort derpaa forlod for bestandig. ’
I Anledning af de i Slutningen af Hr. Mathiesens
Beretning omtalte Ruiner ved Singitsok, kan jeg ikke
undlade med et Par Ord at berøre nogle Levninger af
nordiske Huse, som, efter Afstanden fra Colonien Julianehaab
at dømme, maae ligge ganske i Nærheden af hine, hvis de
ikke maaskee emios; ere de samme. En sod Miilsvei, om
O O
jeg ikke feiler, vesten for Julianehaab er der noget oppe
tilfjelds en Hule elltr rettere sagt en Klippehvælving, som
de danske Colonister have givet Navn af Uglspils
Bager-ovn. Lidt vesten for denne gaaer en lille Bugt ind i
Landet, i hvilken man paa Bredden af en Elv seer nogle
aldeles sammenstyrtede, overgroede og næsten ukjendelige
Ruiner. Dette Sted, som jeg besøgte den Gte August
1828, da jeg fra Julianehaab reiste ind i Kangerdluarsuk
Fjorden, kaldte mine grønlandske Ledsagere Karosumiut
(de, der boe i Nærheden af Hulen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
