- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1836-1837 /
84

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pludselig ved et Gjæstebud, og det var almindelig Tro.
at Dronning Gunhilde havde underkjobt en Troldkvinde
til at forgive ham. Thronderne toge derpaa Sigrod til
Konge.

Kong Harald oplevede at ose Vand paa en Son af
Erik og Gunhilde, hvilken han gav sit Navn Harald med
den Bestemmelse, at han skulde være Konge efter sin
Fader Erik. Man seer ogsaa heraf, hvor lidet ordnet
Thronffdgen var; thi Erik og Gunhilde havde allerede den
Gang to ældre Sonner, Gamle og Guttorm. Efter Haraids
Dod (omtrent 930), tre Aar efter at Erik var bleven
Overkonge, vedligeholdt denne sit Herredomme over de
midterste Dele af Norge, men Throndhjem og Vigen vedbleve
at forsvare deres Uafhængighed. Han var allerede af sig
selv heftig og grusom; hans Giftermaal med den klogtige
og grusomme Gunhilde bidrog ikke til at dæmpe hans
herskesyge Tænkemaade, men skaffede ham vel endog
Midler til at tilfredsstille denne paa den kortesteVei. Næppe
havde det Rygre udbredt sig, at han med Vaabenmagt
vilde underlægge sig hele sin Faders Rige, forend Olaf
og Sigrod forenede sig imod ham i Tonsberg. Her modte
Erik dem med sin Hær, slog Brodrenes, der maatte flygte
til Oplandene, og underlagde sig Vigen. Endnu blodigere
Scener vilde uden Tvivl have paafulgt, dersom der ikke
fra en anden Side var bleven gjort Ende paa hans
Herredomme.

Hvilke Forestillinger man gjorde sig om Dronning
Gunhild es Tænkemaade, sees af Fortællingen om
Islænderen Egil Skallegrimsens forskjellige Ophold i Norge.
Engang kom Kong Erik og Dronningen til Atlo, hvor der
skulde holdes Diseblot, og deres Gaardsfoged Baard havde
anrettet et Gjæstebud for dem. Ved dette blev der
drukket stærkt, thi ved hvert Minne eller Skaal skulde Hornet
tommes. Egil, en stor Skjald, en dygtig Viking, var
ogsaa en god Drikker; Baard sogte at overvælde ham, men
Egil drak alle under Bordet. Da overlagde Baard og Gun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18361837/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free