Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunhilde efter de Fremmede, svarede liun, at til hende
var tler ingen kommen. Da Finnerne nu havde spiist sig
mætte, redte hun sit Leje, og had dem lægge sig hver
ved sin Side af hende; hvilket de saa meget heller gjorde,
som de tre Nætter i Forvejen ingen Sovn havde faaet.
fordi tle af Skinsyge holdt Oje med hinanden, medens
hun sov. Begge faldt, nu i Stivn; hun vakte dem, de sov
atter ind, og saaledes hlev hun ved liere Gange at vække
dem, indtil hun havde overtydet sig om, at de vare ganske
overvældede af Sovn. Da slog hun et Sælhundeskind
over Hovedet paa dem, og handt det fast om tieres Liv,
saa at Eriks Mænd nu kunde faae Bugt med dem og
dræhe dem. Om Natten, fortælles der, hlev det et saa
stærkt Tordenvejr, at de ingensteds kunde rejse, men
næste Morgen forte Eriks Mænd Gunhilde til deres Herre,
som tog hende med sig til Helgeland. Her stævnede han
hendes Fader Ossur Tote til sig, og bejlede til hans
Datter; Faderen gav sit Samtykke, og Erik forte hende med
sig til Kong Harald, hos hvem han i Almindelighed
opholdt sig, indtil han ved Rigets Deling imellem Stinnerne
fik Landskaberne Helgeland, Nordmore og Romsdalen,
men selv da var han ofte hos Faderen.
Strax efter Delingen begyndte Striden imellem Kong
Haraids Sonner. En af disse, Rognvald Rettelbene, der
havde faaet Hadeland til sin Part, lagde sig efter alle
Slags Trolddomskunster, og blev en Seidmand. En anden
berygtet Seidmand, som Kongen vilde lade straffe, beraabte
sig paa, at Kongens egen Son var jo ikke bedre end han;
derfor lod Kong Harald sin Son Erik drage til Hadeland,
hvor han indebrændte sin Broder Rognvald med
fiirsinds-tyve Seidmænd, en Gjerning, som man imidlertid ansaae
for fortjenstlig, da Misgjerninger derved forebyggedes. Men
paa den Maade lod Eriks fiUgende Brodermord sig ikke
betragte. To andre af Haraids Sonner, Bjtirn og Olaf,
havde faaet Vigen. Bjtirn, som de andre Brodre
sædvanlig kaldte Stimanden (Farmanden) eller Kjobmanden, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
