Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for dette Ords Etymologie, hvorfor det og paa det
an-forte Sted 1 kaldes striclum mare. Et snævert Sund
mellem to Soer, som aldrig fryser, kaldes endnu Nor, og
Stam-begrebet ligger uden Tvivl i det Angelsaxiske nea.ru
(nar-row), snæver, trang2. Undertiden, skjondt sjeldnere,
kaldtes dette Stræde ogsaa Stolpascnd (ligesom Strædet ved
Constantinopel) af Hercules’s Stotter (Stolpar Ved
disse Reiser til Halvoen i forskjellige Oiemed, var det
igjen naturligt, at Spanien blev optaget i de islandske
Digtningers Kreds4. Om Identiteten af dette Land kan
O O
aldrig være nogen Tvivl, hvilket derimod er Tilfældet med
de Gamles Serkland og dettes Indbyggere Serkjar. Den
digteriske Geographie lagde dette Land stundom mellem
Spanien og Grækenland5, stundom i Tartariet eller
Persien r\ I den historiske Geographie er derved
formodentlig, som oftest, betegnet enten Afrika eller den af
Saracener beboede Deel af Spanien 7. Sidstnævnte skal uden
Tvivl forstaaes, den eneste Gang at Navnet Serkland
forekommer paa en Runesteen, nemlig paa en for nyligen i
Sver-rig opdaget s. Med alle disse meer eller mindre bestemte
Lande stod tillige de Blaaemænd i Forbindelse, om hvilke saa
mange Sagn forekomme i de islandske Sagaer, og hvorved
enten forstodes Æthioper og Negere eller Halvvilde fra
det nordlige Asien 9. Ogsaa rober Elephantens islandske
1) Albert. Stad. fol. 18. v. 6. — 2) Ihre Gloss. II. Col. 256; Suhm II.
130. Langebeks Gisning (Ser. Rer. Dan. I. p. 532. d.), at det skulde have
IVavn af Prom. Nerium (nu Gap Finisterre), som maatte passeres for at
komme til Strædet, er alfsaa uden Hjemmel. — 3) Forum. Siigur XI. S. 416.
— 4) F. Ex. i Nornagests J’åttr og Storla sterka Saga; Fornaldar Siigur
NorSrl. I. p. 321. 398. — 5) Fornaldar Sogur NorSrl. I. p. 398. II. p. 273. 548.
— 6) Serkland hit mikla, Hmskr. I. p. 5. I det gamle islandske Skrift Stjorn
kaldes Persien Serkland. Hvor ubestemt Benævnelsen af Saracener var,
kan sluttes deraf, at man i Middelalderen dermed endog betegnede de he-
denske Preusser; Sprengels Gesrh. d geogr. Entdeck. S. 24. — 7) „Afrika
er 1 æringjar kalla Serkland"; Hmskr. III. p. 59. jfr. p. 66. I Fortællingen
om Sigurd Jorsalafars Tog synes det nærmest at betyde det sydlige eller
saraceuiske-Spanien, ib. III. p. 236. 265-66. I et islandsk Æredigt til Hakon
Hakonsen siges Tunis at ligge i Serkland. ib. V. p. 353-54. — 8) I. G. Lil-
jegrens Run-Urkuuder No. 927. — 9) Hmskr. I. p. 5. III. p. 266. Thorlacii
burcalium veterum matrimouia p. 354, YatiiMlæla ok Finuboga hins ruma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
