Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Arup Seip, Om ordet skøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 D. A. Seip: Ordet skøge.
Om ordet skøge,
Oprindelsen til nda. skøge mda. skiökæ, skiöge, nsv.
sköka msy. skøkia skÿkia, nno. skjökja nisi, skæk/ja gno.
skoekja (forekommer vesentlig i oversettelsesliteraturen og
konkurrerer med låneordet portkona) har været omstridt
blant etymologene. Nylig er oprindelsen til ordet igjen
blitt dröftet (Arkiv X XXI s. 100 f., s. 278 f.; jfr. X X X II
s. 203 og Lis Jacobsen: Kvinde og mand s. 120 og 206);
ved denne siste dröfting er det ikke fremsatt nye tydninger
av ordet, men de to gamle forklaringer er på ny undersökt,
og begge forklaringer har funnet sit forsvar *). .Jeg skal
her gi en oversikt over ordets forekomst, over literaturen
om det og prove å vise at den ene av disse to forklaringene
ikke lar sig opretholde.
Det synes å være enighet om at det nordiske ord er
lånt fra mnt. schöke schôke (skrevet: schoke schuke schoike
schouke)} jfr. nnt. schöke schenke schoike schoke (Bremisch-
nieders. Wb.). Griinm opforer også (Deutsche Gram. II.
11, 92) gsaks. skok, men han angir ingen kilde, og siden
har man ikke kunnet påvise ordet i gsaks. — Den forholds-
vise sene forekomst for ordet i nordisk, og den omstendighet
at ordet i gno. vesentlig er innskrenket til oversettelses-lite-
raturen, gjör det sannsynlig at ordet er lånt, men noget
lydlig kriterium for lån finnes ikke, når man må forkaste
den ene etymologiske forklaring. At ordet forekommer i
lydrett form i nordfrisisk (se nedenfor), så lån synes å være
utelukket i dette språk, gjör teorien om lån i nordisk i all
fall noget mistenkt.
*) Bröndum-Nielsen nevner også (Ark. XXX I s. 101) en tredje eldre
forklaring fremsatt av G. Hempl i ”The Journal of Germanic Philology”, I
s. 317 og II s. 234; for bibliografiens skyld henvises her til Bethges utta-
lelse om Hempls "forklaring” i "Jahresbericht der germ. Philologie", 1897 s. 20.
A R K IV K O R X t t l B U E P I I .0 L 0 8 I X X X III, MT F Ü L JV X X IX .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
