Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Schütte: Anmälan.
tilbage til. For at forebygge Tvetyd foretrækker jeg at bruge
Formen Ø stgotton er; den har forsaavidt literær Hjemmel, som
Erulerne paa Græsk regnes med til de "gotiske Stammer", og
Eudusianernes Dialekt kaldes "gotisk".
Forf.s Formodning om en længe fortsat østgottonsk Enhed
paa begge Sider af Østersøen hviler vist lovlig meget paa en filo-
logisk Teori, der var herskende indtil for nylig, men nu næppe
mere forfægtes med samme Sikkerhed. I 5—6. Aarh., som det i
nærværende Fald drejer sig om, var der ialfald ikke længere nogen
saadan Enhed ; Skandinavernes sproglige Forbindelser gik dengang
afgjort i Retning af Angelsaxer og Tyskere.
Historisk lader Forbindelsen mellem Skandinaver (incl. Jyder)
og de gotiske Stammer sig paavise ialfald for følgendes Vedkom-
mende: Eruler, Eudoser, Nordmænd (Kong Hrodulfs Stamme).
Dog er denne østgaaende Forbindelse ikke saa eneherskende, som
Forf. synes at mene. Eruler optræder i henved to Aarhundreder
i samme Vesterviking som Saxerne og nævnes allerførste Gang
sammen med Chaujones, der maa tydes som *Chattgjones = *Chaucher
el. HugoneSf en saxisk Stamme i Hannover. Og Danernes første
sikre Optræden i Erulernes Fodspor er netop et Tog, der foretages
i Fællig med Saxer. — Afgjort forfejlet er det, naar Forf. endnu
i 6. Aarh. formodningsvis lader Goterne staa i et ligefremt An-
grebs- og Forsvarsforbund med Goterne, der i Mellemtiden er
naaet helt frem til Sydfrankrig og Spanien, altsaa til den diame-
tralt modsatte Udkant af Europa (73, 90)’. Der findes ikke et
Gran af historisk Holdepunkt eller blot Sandsynlighed for en saa-
dan Alliance.
Arkæologisk mener Forf. at kunne paavise en stadig fortsat
Forbindelse mellem Skandinavien og de gotiske Egne. Visse
Genstande fra Tidsrummet c. 400—550 skal være tilført Østger-
raanien gennem Skarer ira Skandinavien; de paagældende Typer
optræder tidligere mod Nord end mod Syd (67). Forf. vil efter c.
300 kunne spore, at Gravene i Skandinavien bliver færre, svarende
til Folketallets Synken paa Grund af Udvandringer. Bornholm
skal paa et visst Tidspunkt være blevet næsten helt rømmet af
sine Indbyggere (66). Til Gengæld stiger siden c. 400 Skandina-
viens Forraad af sydlandske Skatte, særlig Guld (69). Det er
fremfor alt Gotland, Öland og Bornholm, der bærer Vidne om den
fra Weichselmundingen udgaaende Kulturstrøm; her kunde have
været tilføjet en interessant sproglig Parallel: gutnisk lukarnastaki,
"Lysestage", —got. lukarnastaþa.
Det var if. Forf. ikke hele Skandinavien, der nød godt af
den fra Østgermanien udgaaende Kulturstrøm: Norge og Nord-
sverige forblev væsentlig udenfor (70). Guld, baade møntet og
upræget, er en stor Sjældenhed i disse Egne efter c. 400. Til
Gengæld tyndedes Folketallet ikke ved stærk Udvandring; Gravene
vedbliver at være lige talrige. Grænsen mod de rigere sydlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
