- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioandra Bandet. Ny följd. Tjugoåttonde Bandet. 1916 /
203

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brøndum-Nielsen:Korrig. bemærkn. til »Ordenes Død m. m.» 203
og mange dansklærere giver netop deres elever dette vink (lige-
som ved der og som). Når da disse ord har stået side om side i
c. 400 år, gör man bedst i ikke at profetere om det enes under-
gang, navnlig ikke ud fra en blot individuel sprogfølelse og uden
kendskab til de faktiske forhold.
Mht. de i recensionen behandlede enkeltord blot følgende.
Ordet ondskab (s. 100, s. 278) betyder "ond gerning, synd”, men
bruges ofte (ligesom nu synd, syndigt levned o. 1.) specielt om
”hor, ukyskhed”, idet sammenhængen viser, at der tænkes på denne
specielle art af ”ondskab”. Netop dette fremgår af fru J.s exemp-
ter (s. 278); en kapiteloverskrift som ”warthær nokær man takæn
i (ei.: a) ondskap” (i bet.: hor) er utænkelig; dærimod kan det
selvfølgelig inde i et textstykke hedde: ”han tok them samæn a
then ondscap”.
Om ordet pige hævdede fru J., at det skulde være indkom-
met fra Sverrig i 15. årh. Grundlaget for påstanden var ordets
forekomst i tre håndskrifter, der betegnedes som sjællandske.
(Desuden hos Hr. Michael.) Selvfølgelig er dette et yderst usik-
kert vidnesbyrd, så meget mere som ordet kan påvises andre
steder *) (se foran s. 104 f.). Hertil kan endelig fojes — hvad jeg
först senere har set —
, at det ældste af de tre ”sjællandske” hånd-
skrifter, som fru J. bygger på, direkte modbeviser selve påstanden.
Det er Uppsala-hs. H 122 (”Erik glippings almindelige byret”)
fra c. 1425. Her findes pigæ i en overskrift, ikke i selve texten
(her bruges møø) ; men disse overskrifter er netop tilföjet af en
afskriver (se Secher i indledn. til optrykket, Univ. Jub. Bland. I:
146, gentaget af fru J. i ”K. o. M.” s. 158) og har den mest
utvivlsomme jyske sprogform. Selve den overskrift, hvori ordet
forekommer, hedder: ”Om pigæ oc dræng slip i sæng” (jf. end-
videre: sæghçr ”siger”, gær ”går”, giæk ”gik” &c). Altså: det
ældste af fru J.s ”sjællandske” exempler er netop jysk.
Hvad etymologien af ordet skøge angår (s. 100, s. 278 f.)
kan jeg henvise til en redegörelse, som cand. mag. D. A. Seip vil
publicere i et følgende hæfte af Arkivet.
*) Fx i Mariager-hdskr. (GkS 1586, 4°) fra 1488. Fru J. siger, at
”GkS 1586 er jo (!) skrevet i en østdansk Mundart, snarest en skaansk”.
Dette er ikke blot en løs påstand uden antydning af bevis, men også meget
tvivlsomt. (Den nægtende forstavelse o- kan godt være jysk; se Feilberg
III: 948; a i fram og anthin ligeså; se Kort o. da. folkemål nr. 94; osv.).
Det sikre er, at håndskr. er skrevet i Jylland og har udpræget jyske sprog-
former (navnl. mht. udlydende -e: mennesk, then nedhersth oc myntzsth,
wælsignels &c; omvendt owænneræ "uvenner” osv.).
Johs. Brøndum-Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1916/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free