Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. in.
Ikke blot — fortsætter Noreen — vil et Ord forsvinde,
naar den Ting, det betegner, er ophørt at bruges, Tingen
kan vedblive at bestaa, men forandre sin Karakter saa me-
get, at Sprogfølelsen fortrænger det gamle Ord. Ja, Tingen
trængt dem. — Det næste Exempel er ’’käfser, en gift tral”. Ordet käfser
skulde altsaa være tabt. fordi Tingen og Begrebet ”gift Træl” var ophørt at
existere. Kefser er imidlertid i Vestnordisk tabt i førliitterær Tid i det
aim. Sprog. Det er kitn bevaret i Rigsþúla og i Snorres Eidda som stivnet
Trællenavn; det er altsaa tabt. mens Traellein stitu tionen var i sin fulde
Kraft. Ogsaa i. Østnordisk er det tabt, længe inden saavel gifte som ugifte
Trælle ophørte at existere. Det findes kun enkelte Gange i Vestgötalag og
Østgotalag. dels i Betydning "Træl”, dels i Betydning ”Mand i Forhold til
en Trælkvinde”. I Almindelighed bruges herfor Træl, H orkarl o. a., og
disse Ord har altsaa — ganske uafhængigt af Tingenes Besta.aen — fortrængt
det gamle Trællenævn Kefser. I Tyskland derimod har Ordgruppen Kebser.
Kebse, Kebsbette, Kebsbraut, Kebskind o. fl. holdt sig til Nutiden (Grimm
V, 37B—74). — Tredje Exempel er ”gläfja, ett slags spjut (jfr glafven)”..
Meningen maa jo være den, at det fornsvenske Ord, gläfja, der var Beteg-
nelse for et bestemt Slags Spyd. er tabt, fordi denne Slags Spyd ophørte at
existere, hvorimod Ordet glafven, der betegnede en anden Spydart, vedblev
at bestaa. Detfremgaar imidlertid med Sikkerhed af de middelsvenske Haand-
skrifter, at gläßa (glafw ia, glafwa) og glaven (,qlaffwin, glawan) har været
ganske ensbetydende. Samme Hdskr. bruger snart den ene Form, snart den
anden. I Romanen om Navnløs og Valentin fortælles det., at Blandamær,
da han red ud af Borgen, ”slo sit glauen vnder”; derpaa am>dtes han med
Valentin, og de stødte saa haardt sammen, at begge ”ther.a glauice brast”.
I samme Vers kan ét Hdskr. bruge glafven, et andet gläfja : I Romanen om
Frederik af Normandie staar der saaledes V. 141 i Cod. Á, at Dværgen
”hafdhe ena gidfu i o ij sinne hænde”, men i Cod. D og E staar der: en gla-
uen-, i V. 1670 staar der i Cod. A, at ”tliera glafuior spindradho”, i Cod. E,
at ”glajjuian spildis”, men i Cod. D, at ”glawanen spil dradis”. Ridderens
Vaaben kaldes snart swerd och glaffwen, snart sw ård och gläß’wior (sml. Rim-
Kröniker 3. V. 5391. 4455 og Medeltidens Bibel-arbeten 2.. 293). Som det
oftest gaar med saadanne synonyme Dobbeltformer bukkede den ene efter-
haanden under. Dansk Giave, sv. gläfja (glafwa), besejredes af den længere
Form (nysvensk glav er næppe udviklet af ældre glafw a, men er snarere
en sekondær Form til glaven, idet dette har været opfattet som hest. Form;
jfr. dansk Tæppe, af æ. Da. Tæppet. Muligvis er glav laant fra fr. glaive
(giave), ligesom lans fra fr. lance). Senere fortrængtes ogsaa glav og glaven
af gamle og ny enstydige Ord (fr. lance, nord, spjüt). Det bruges nu kun i
Poesi og religiøs Stil i den ændrede Betydning ”Sværd” (sml. Tamms Etym.
ordb. S. 219). Forholdet ved gläfja er altsaa som ved käfser og galder: Or-
dene forsvandt, fordi andre Ord med samme Betydning fortrængte dem;
Tingen, de betegnede, forblev uforandret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
