Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
omnium, hvor redskaber og legemsdele optræder side om
side, kan anføres NgL. III s. 2424: falli peir á kné beruftu
h éfti . . . ok skulu prestar på lera pat á Misi sér i hrei-
num pungi eta skjótu. Fra Eddakvadene kan påpeges føl-
gende eksempler på brug af enkelttal for flertal, hvor der
er tale om våben: ægtu mer járnlurki Hårb. v. 395; sundr
hgfum Sigurt sverti hgggvinn Brot v. 73-4; ok brand
rutum Grôtt. v. 158; ef peir hér vitja kvœmi m et geiri gjall-
anda at vekja gram hildi Atlakv. v. 1415-16. Fra skjalde-
digtningen f. eks.: hjgrvi gyrtir . . . jofurs spjallar Steinn
Herdlsarson, Nizarvisur v. 35"6 (F. J., Skjalded. I B s . 377);
nema rgnd i lyr branda . . . Væringjar fram bæri Einarr
Skúlason, Geisli v. 535-8 (F. J., Skjalded. I B s . 440).
”Solen skinner fra kampgudernes sværd” *). I disse få,
men malende, ord fremtryller digteren for vore öjne et le-
vende billede af den samlede gudehær med dragne 2) sværd,
som solen for sidste gang beskinner. Gudernes kampberedte
hær med de blanke våben stilles med bevidst kunst ligeover-
for Surtr med hans skrækkelige våben, ilden. Skönt det
ikke udtrykkelig bemærkes, fremgår det af sammenhængen,
at Surtr her optræder som fører for den samlede jættehær;
ellers vilde motsætningen mellem ham og den samlede gudehær
ikke være fuldstændig. Af ordene gifr rata i det følgende
(hvorom se nedenfor) fremgår da også, at Surtr ikke kom-
mer alene, men med en hel hær af trolde i sit følge. Han
drager frem fra syd i spidsen for jætterne henimod guderne,
som altså åbenbart har opstillet sig nord for den samlede
*) Solens eller månens genskin fra våben er et yndet tema i den
gamle litteratur. Se f. eks. Vçlk. 67-8: skildir bliku þeirra v id inn skarda
måna: Egils s. FJ. Khavn k. 88 s. 31011: en ek så, . . at skinu vid tólf spjót
ok skildir nokkurir \ k. 81 s. 30224: ok blikudu þar skildir vid\ Gråg. Kb.
I s. 206’5: skildir blikja sol skinn; Haraldr hardrådi, Lausavisur v. 185 (FJ.
Skjalded. I B s . 332): Hjalmar skina; Sturl.3 II s. 17231: såsk m annareid. . .
ok skinu v id vdpnin.
a) Dette ligger i ordene; det er fra de blottede klinger at genskinnet
kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
