Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
nismál, endelig, hvad der her er det vigtigste, at Vçluspà
ikke synes at kende noget til stainraeparret Lif og Leif-
þrasir. Og dog omtaler digtet den nye menneskeslægt, men
det udleder den, ikke fra Lif og Leifþrasir, men fra ”de to
brødre” (burir brœðra tveggja, v. 633-4), som i følge sam-
menhængen næppe kan være andre end de to lige i forvejen
nævnte brødre, Hpdr og Baldr *). Grundtvigs indvending
er altså uden betydning.
Man kan således ikke frakende Yçluspâ-digteren den
forestilling, at verdensasken ligesom verden overhovedet for-
tæres af den ild, som ildjætten Surtr først har tændt nede
i underverdenen og som først angriber askens rod. Et an-
det spörsmål er, om denne forestilling om Surtr som p ri-
mus m otor ved verdensbranden er urgammel. Al sandsyn-
lighed taler for, at den først er opstået på Island, hvor man
daglig havde den underjordiske ilds skrækkelige virkninger
for öje. Yel er Surtr åbenbart ældre end Islands bebyg-
gelse; det viser Eyvinds ovenfor omtalte vers. Men han
synes i höj grad at have beskæftiget de gamle Islænderes
fantasi. Det ser vi deraf, at de opkaldte landets störste vul-
kanske hule efter ham, samt at en skjald — |>órvaldr hol-
barki — digtede et digt om ham 2). Erindringen om ham
holdt sig længe i folketroen. Henimod slutningen af det 12.
årh. finder vi i Fjçlsvinnsmâl en dunkel hentydning til ham,
som synes at vise, at digteren har tænkt sig ham og den
mystiske jættekvinde Sinmara stedfæstede i underverdenen
under Mimameidr3). For Surts vedkommende stemmer
denne stedfæstelse fuldstændig med Ysp. v. 46—47, således
‘) Som bekendt findes der i Voluspås sidste afsnit forskellige pendanter
til digtets første afsnit (jfr v. 59 med v. 4 og v. 6 0 -6 1 med v. 7—8). B urir
brædra tveggja synes at være en pendant til megir Heimdallar v. .1, Den
gamle menneskeslægt stammer fra Heimdal, den nye fra brødrene Hçdr og
Baldr.
*) Landn, Stb. k. 208, Hb. k. 175; udg. 1843, s. 198-199.
3) Fjpis. v. 24, jfr v. 263 (fyr någrindr nedan).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
