Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 26
YI.
Ovenfor lod jeg Anders Pedersens mellemste synkope-
klasse ligge, hans exempel var *skilidans > skil’te. Den bort-
faldne vokal stod her i den mellemste stavelse. Forf. slut-
ter sig her til Axel Kocks teori om disse synkopers sammen-
hæng med akcentuationen, se Ark. YII 354 ff., QF s. 50
ff., blot at han i sin klasse II kun tar de tilfælde der har
kort rodstavelse, da de langstavelses hører ind under hans
I. Jeg retter mig dærfor i de følgende kritiske bemærknin-
ger imod Kock mere end imod Pedersen; jeg tillader mig
at ta de enkelte underafdelinger i en anden orden end Kock.
På dansk gör vi en forskel mellem fortidsformerne döm-
te, pinte, skilte, kendte, lånte, sprængte og mange andre (uden
stød) og de ens stavede flertalsformer og bestemthedsformer
af participerne (med stød). Da begge former efter gammel-
nordiske forhold skulde ventes ens akcentuerede, må een af
dem ha fået sin akcent ved analogi. Efter Kock er de
ustødte former udviklede ved analogi fra andre flerstavelses-
ord, og de stødte (akc. 1) repræsenterer altså det oprinde-
lige forhold. Her må jeg imidlertid ligesom Marius Kri-
stensen (Ark. XY 62) göre gældende, at ”en del af disse
ord i talesproget i virkeligheden er uböjelige. Det hedder i
daglig tale både han blev dömt og de blev dömt, og herfra
kan enstavelsesaksenten let være overført til de i det höjere
sprog böjede former”. Jeg tilfojer at den adjektiviske brug
som i de dömteforbrydere,pinte sjæle osv. også er ret sjælden i
talesproget. Dærimod er fortidsformerne han dömte ham til
tugthuset, han pinte sin kone osv. jo så dagligdags, at de
åbenbart huskes fra gang til gang og i denne form over- •
Kristensen synes at mene, at ”skarpt afskåren akcent" har noget med luk-
kelyd at göre, hvad det jo ikke har, idet vi fx. på dansk har skarpt afskå-
ret akcent (eller, som jeg kalder det, fast tilslutning) lige så vel i kamme
som i kappe, i kande som i katte osv. løvrigt er M. K:s udtryk for mig
kun mörk tale. Mon for vort hoVedspörsmål er som sagt dette vestjyske
stød uden betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
